Med den nye opdatering af Outlook ( version 16.58) har Microsoft valgt, at Outlook åbnes med deres nye udseende som standard.
Har du en Outlook-version som er ældre end 16.58, kan du på nuværende tidspunkt skifte imellem et nyt og gammelt udseende, ved at klikke på denne knap:
Med den nye opdatering er denne funktion flyttet, hvorfor den kan være svær at finde. Derfor har vi lavet en vejledning til dig, der ønsker at have det gamle udseende i Outlook.
For at ændre på udseendet, skal du klikke på ’Outlook'-fanen oppe i venstre hjørne ved siden af Apple-ikonet, og derefter fjerne fluebenet ved ’Nyt Outlook’:
Derefter vil dit Outlook udseende skifte tilbage til det gamle.
Der vil sandsynligvis dukke en dialogboks op, hvor du skal vælge ’Genindlæs’ for at gennemføre ændringen.
Sidst opdateret: 05.02.2024