Verdensmålsforum

SDU Verdensmålsforum II – et forum for forskere

SDU afholder sit andet Verdensmålsforum til efteråret 2020 med fokus på at skabe tværdisciplinære forskningssamarbejder, -netværk og -projekter.

Tværfaglighed i centrum

Verdensmålsforum II sigter mod at skabe grobund for tværfaglige forskerpartnerskaber, der kan arbejde med at finde løsninger på de store globale og samfundsmæssige udfordringer, som ligger bag FN’s Verdensmål og som i den grad stiller krav om holistisk såvel som tværfagligt samarbejde.

Verdensmålsforum II er et resultat af SDU’s ønske om at facilitere dannelsen af disse samarbejder og er i denne omgang forbeholdt forskere. Dagen byder på en række spændende tiltag, hvor vi bl.a. vil facilitere netværk på tværs af forskermiljøerne, facilitere idéudvikling til tværdisciplinære forskningsemner med forskerkollegaer fra forskellige fagmiljøer, give indsigt i SDU’s supportmuligheder og sidst men ikke mindst, give en større indsigt i de fundingmuligheder, der udvikler sig i takt med verdens fokus på de 17 Verdensmål.

Afholdes af SDU’s ledelse, RI-rådet og SDU RIO.