Skip to main content
Servicesider

Hvordan fortæller jeg andre, at jeg overholder GDPR?

Når du begynder at behandle personoplysninger i dit projekt, skal du som regel fortælle de personer du behandler oplysninger om (de registrerede), at du gør det. Her skal du blandt andet oplyse de registrerede om med hvilket formål, du indsamler oplysningerne, hvor længe du opbevarer dem og en kontaktperson (oplysningspligten).

I nogle sammenhænge kan du have behov for kort at forsikre folk om, at du overholder reglerne – f.eks. hvis du opretter en hjemmeside til dit forskningsprojekt eller i forbindelse med publicering af din forskning (bemærk dog at dette ikke kan erstatte oplysningspligten). Det kan du som regel gøre med kort formulering som denne: 

Projektet er registreret på SDU’s interne fortegnelse og lever op til reglerne i databeskyttelsesforordningen. Projektet har anmeldelsesnr. XX.XXX

Hvis du har spørgsmål eller i anden sammenhæng eller har brug for hjælp til at udarbejde en oplysningstekst, kan du kontakte SDU RIO.

Sidst opdateret: 02.05.2023