Skip to main content
Verdensmålspris

Inspirationsprisen 2020

Inspirationsprisen gives til en gruppe ansatte og/eller studerende, som har gjort en særlig indsats for at arbejde med FN’s 17 verdensmål.

Det bliver en gruppe bestående af to diplomingeniører og en studerende på Idræt og Sundhed, der modtager Inspirationsprisen 2020 for deres idé om et bæredygtigt hygiejnebind af plantefibre. Gruppen, der har etableret startuppen Mewalii, består af:

  • Frederikke Dahl - nyuddannet diplomingeniør i Integreret Design
  • Emilie Søby Eriksen - nyuddannet diplomingeniør i Integreret Design
  • Simone Westergaard – studerende på Idræt og sundhed

Bindet suger lige så godt som eksisterende hygiejnebind, der typisk er fremstillet af plastik eller bomuld, og kan fremstilles ved langt mindre vandforbrug.

Projektet understøtter derfor flere verdensmål, idet det løser helbreds- og trivselsmæssige udfordringer for kvinder; videretænker klimaløsninger i ellers fuldt integrerede dele af vores hverdag og viser samtidig, hvordan forskellige fagligheder mødes og understøtter hinanden for at løfte et projekt til gennemførsel.