Skip to main content
Organisationsændring

Organisationsændringer i Fællesområdet per 1. marts 2021

Fællesområdet vil sikre et fortsat stærkt fokus på brugerne og tværgående sammenhæng med to organisationsændringer per. 1. marts 2021 på henholdsvis analyseområdet og bygningsområdet.

Universitetsdirektøren har besluttet to organisationsændringer i Fællesområdet, som træder i kraft den 1. marts 2021: Fællesområdets uddannelsesdata og analysearbejde samles i SDU Analytics, og Fællesområdets nybyggerier og campus service samles i Teknisk Service. Ændringerne gennemføres for at sikre et fortsat stærkt fokus på Fællesområdets mange brugere, som kan understøttes endnu bedre ved et tæt samarbejde mellem fagligt stærke medarbejdere.

Fællesområdets uddannelsesdata og analysearbejde samles.

Brug af uddannelsesdata er en vigtig del af uddannelsesadministrationen på SDU og i mange beslutningsprocesser på tværs af alle niveauer af universitetet. Der er en forventning om, at brugen af uddannelsesdata fortsat skal udvikles og styrkes.

Fællesområdet ønsker, at:

1) Styrke brugerfokus: Én leverandør og én indgang til uddannelsesdata. Med samlingen af beslægtede opgaver i relation til uddannelsesdata med alt fra operationalisering af de rå systemdata, analyser, visninger og indikatorbaserede opgaver, ønsker Fællesområdet at styrke evnen til at samtænke både opbygning, udstilling og anvendelse af data til gavn for de mange brugere på SDU.

2) Styrke synergi for udviklingen af analytisk kapacitet: Med samlingen af data og analyseopgaver på uddannelsesområdet ønsker Fællesområdet at opnå synergi i forhold til SDU’s analytiske kapacitet på området. Herunder at kunne skalere kompetencer og ressourcer i forhold til eksisterende og fremtidige behov.

3) Styrke koblingen mellem strategiske og operationelle behov: Med en stadigt stigende efterspørgsel efter brug af uddannelsesdata på og uden for SDU, f.eks. i strategisk rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal sammenlægningen samtidig styrke formidlingen af uddannelsesdata til de forskellige interne og eksterne styringsbehov.

Fællesområdet samler uddannelsesdata og de tilknyttede analyseopgaver, som i dag løses hos henholdsvis Studieservice og SDU Analytics, i en ny organisering pr. 1. marts 2021 hos SDU Analytics under ledelse af Jacob Jensen, analysechef/områdechef.

I perioden frem til den 1. marts pågår der dialog mellem ledere og berørte medarbejdere om opgavefordeling og -placering.

Spørgsmål til processen kan rettes til Jacob Jensen, tlf. 6550 9293, e-mail: jac@sdu.dk

Fællesområdets nybyggeri og campus service samles.

SDU’s bygninger er vigtige for at understøtte universitetets mange opgaver inden for forskning, uddannelse, samfundsengagement og administration. Universitetets bygningsmasse skal løbende tilpasses de kort- og langsigtede behov.

Fællesområdet ønsker, at

1) Styrke brugerfokus: Én leverandør og én indgang til bygningsområdet. Med samling af beslægtede opgaver vedr. nybyggeri, ombygning, vedligeholdelse og bygningsdrift, ønsker Fællesområdet at skabe sammenhæng i bygningsprocesserne til gavn for de mange brugere på SDU.

2) Styrke samarbejdet mellem bygningsfagligheder: Med samling af opgaver og processer på bygningsområdet ønsker Fællesområdet at styrke samarbejdet og videndelingen mellem SDU’s mange dygtige bygningsfagligheder, som aktuelt er placeret i Plan og Byg og Teknisk Service. Herunder at kunne skalere kompetencer og ressourcer i forhold til eksisterende og fremtidige behov.

I Fællesområdet bliver Plan og Byg (f.eks. nybyggerier) og Teknisk Service (f.eks. vedligehold og bygningsdrift) samlet i Teknisk Service under ledelse af Leif Jensen, områdechef, pr. 1. marts 2021.

I perioden frem til den 1. marts pågår der dialog mellem ledere og berørte medarbejdere om opgavefordeling og -placering.

Spørgsmål til processen kan rettes til Leif Jensen, tlf. 6550 2671, e-mail: lj@sdu.dk

 

Ansvarlig for siden: Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 25.01.2021