Køb togbilletter gennem DSB-appen
Du skal nu til at bruge den almindelige DSB-app til at købe togbilletter i forbindelse med arbejdsrejser.
SDU Uddannelse er kommet med i DSB-erhverv, og vi kan bestille tog- og pladsbilletter i DSB-appen og på deres erhvervsportal DSB. Med DSB-erhverv kan du også benytte check ind og check ud funktionen. Ændringen sker på baggrund af en større digitaliseringsproces på SDU, og betyder, at det fysiske rejsekort udfases i løbet af 2025.
Når du køber billetter, skal du i kommentarfeltet skrive oplysninger om
- Møde vedr. XX, seminar om XX
- Angivelse af sted + by (fx DTU, Lyngby)
For at komme i gang skal du kontakte Simone, sian@sdu.dk for at få oprettet en bruger. Efter oprettelsen vil du modtage en mail fra DSB med login-oplysninger.
Du skal oprette en ny bruger på DSB-appen med din arbejdsmail for at kunne benytte erhvervsaftalen.
Har du i forvejen DSB-appen og er logget ind med din private mail, skal du logge ud. Du logger nu ind med din nye SDU-bruger.
Når du køber billet i SDU-regi, skal du under ”Rejseformål” vælge ”Syddansk Universitet (University Of Southern Denmark)”. Når du vælger ”Syddansk Universitet” kommer der en boks frem, og det er her, at du angiver ”sted og by” for din arbejdsrejse.
Har du brug for vejledning til erhvervsportalen, DSB-appen eller check ind funktionen, kan du se videoerne nedenfor.
Sådan bestiller du billetter via Erhvervsportalen: https://youtu.be/dWspRRxWoOo
Sådan bestiller du billetter på DSB appen: https://youtu.be/ujtWlTxqj40
Sådan virker check ind: https://www.youtube.com/watch?v=sPfRySDDgV0
Rejser med Nyt SIS
Rejser du i forbindelse med Nyt SIS, skal du stadig bruge de fysiske rejsekort til det.