| Dato og tidspunkt | 28. februar klokken 12 |
| Sted | Microsoft Teams |
| Deltagere | Martina Kleemann Søren Wind Eskildsen Tau Lenskjold Klarissa Lueg Annette Svaneklink Jakobsen Bodil Stilling Blichfeldt Aron Grigoleit Maria Guldberg Helle Hede Hansen Nicole Beth Lone Møland Munch Suna Løwe Nielsen Astrid Maria Sørensen |
| Mødeleder | Søren Wind Eskildsen |
| Referent | Martina Kleeman |
1.Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt
2.Godkendelse af referat
a. Godkendelse af referat for det konstituerende studienævnsmøde den 7. januar
Referatet blev godkendt.
b. Godkendelse af referat for det ordinære studienævnsmøde den 7. januar
Referatet blev godkendt.
3. Meddelelser
a. Høringssvar vedr. forslag om ny studienævnsstruktur samt ny organisering af Det Humanistiske Fakultets- og studiesekretariat
b. Undtagelser fra karakterkravet på 7
c. Evaluering af studiepraktik
d. Godkendelse af valgfag til E2025
e. Webrapporten for SMU´en er nu publiceret
f. Udpegning af studenterrepræsentanter til studienævnet
Medlemmerne tog meddelelserne til efterretning.
4. Merit- og dispensationsansøgninger
Lukket punkt
Fortrolig tekst. Teksten fremgår af den fortrolige del.
5. Sager til behandling: Eksamen
a. Godkendelse af eksamensplan for turisme
Eksamensplanen blev godkendt.
b. Godkendelse af eksamensplan for Cross Border uddannelserne
Eksamensplanen blev godkendt.
c. Orientering om eksamensklage - Lukket punkt
Eksamensplanen blev godkendt.
d.Orientering om eksamensklage - Lukket punkt
Medlemmerne tog orienteringen til efterretning. Det blev besluttet at undersøge, hvorvidt HA-studienævnet var blevet orienteret, da de ejer faget.
6. Sager til behandling: Eksamen
a. Høring: Koncept for evaluering af uddannelseselementer
Medlemmerne identificerer to problematikker i forbindelse med evaluering af BA-projekter og specialer. Hvis alle projekter evalueres samlet, kan det føre til en uhensigtsmæssig sammenligning af forskellige forløb, da hver studerende har modtaget individuel vejledning. Omvendt opstår der udfordringer med anonymitet, hvis evalueringerne foretages enkeltvis. Det understreges, at evalueringsspørgsmålene ikke må lede til en bedømmelse af vejlederen, men at der i stedet for skal stilles udviklingsspørgsmål.
Søren laver udkast til høringssvar og sender til medlemmerne til godkendelse
b. Undervisningsprisen 2025 - NYT!
Medlemmerne kritiserede den meget bureaukratiske og komplekse proces som sandsynligvis vil afholde de studerede fra at søge.
c. Udmærkelse på eksamensbeviset - indkaldelse af indstillinger, efterårssemester 2024
Ingen kommentarer til dette punkt.
7. Sager til behandling: Studieordninger
a. Godkendelse af fagbeskrivelser Cross Border uddannelser
1. Indledende marketing
2. Business Law
3. Kandidatspeciale
4. Samfundsvidenskabelig metode og analyse
Fagbeskrivelserne blev godkendte.
b. Godkendelse af fagbeskrivelser designuddannelser
1. Designteori med fagets videnskabsteori
2. Valgfag Transforming practices
Fagbeskrivelserne blev godkendte.
8. Sager til behandling: Kvalitetspolitik
a. Undervisningsevaluering (tilgås via eval.sdu.dk)
Studienævnet skal behandle resultaterne af evalueringerne og iværksætte handlingsplaner for at rette op på eventuelle utilfredsstillende forhold. Studienævnet skal opsummere evalueringens resultater i en evalueringsrapport, der offentliggøres på studiets hjemmeside.
Studienævnet skal forholde sig til svarprocenterne for de enkelte evalueringer og iværksætte eventuelle handlingsplaner, hvis svarprocenterne er for lave.
Delpolitik for studiemiljø:
Studiemiljø
Studienævnet skal i forbindelse med gennemgangen af studenterevalueringerne vurdere de studerendes tilbagemeldinger vedr. studiemiljø og om nødvendigt viderebringe problemstillinger og/eller bekymringer hos de studerende til de rette instanser.
b. Godkendelse af evalueringsrapporter for designuddannelser
Når semesterets evalueringsresultater har været forelagt studienævnet, skal der udformes en kort rapport til offentliggørelse. Rapporten skal henvise til evalueringsstrategien og skal fortælle, hvilke fag, der er blevet evalueret.
Den skal desuden pege på 2-3 vellykkede forløb eller forhold, som kan være til inspiration for andre. Den skal ligeledes redegøre for forløb eller forhold, der skal rettes op på, og den skal anføre, hvilke tiltag, man vil gøre i den forbindelse.
Rapporten:
- Der skal udformes en rapport for hver uddannelse. En uddannelse defineres som en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og et tilvalg, som indeholder egne fag. Der skal ikke laves en rapport for sidefag, der er bygget op af samlæste fag.
- Rapporterne kan laves i tilknytning til studienævnets almindelige behandling af undervisningsevalueringerne. Rapporterne skal godkendes af studienævnet.
- Rapporterne skal udformes konkret, men ved behandling af opmærksomhedspunkter, skal man ikke nævne individuelle undervisningsforløb. I stedet skal man pege på overordnede faglige løsningsmodeller, som kan tage hånd om udfordringerne.
- Rapporterne skal have et omfang af maksimalt to sider.
- Rapporterne eksporteres til .pdf-format.
- Rapporterne sendes til humweb@sdu.dk.
Sprog:
For uddannelser, hvor der er internationale studerende eller det primære undervisningssprog er engelsk, skal rapporten udarbejdes på engelsk. I tillæg kan der sendes en rapport på dansk, hvis det vurderes at være relevant.
Tau gennemgik evalueringerne i grove træk. Han påpegede at ikke alle undervisere er lige gode til at kommentere. I næste evalueringsperiode vil han sende en mail ud til underviserne og minde dem om at kommentere
c. Rekruttering
Uddannelsen forholder sig løbende til, hvilke aktører, der er relevante for uddannelsen at have relationer til samt kommunikationsindsatsen over for
disse målgrupper.
Relevante aktører i denne forbindelse er blandt andet aftagere, gymnasiale uddannelser, University Colleges, praktiksteder, udenlandske universiteter i forhold til udveksling m.v.
Studienævnet udarbejder på et møde en oversigt over relevante aktører.
Denne skal fremgå af referatet.
Studienævnet skal i sin behandling forholde sig til SDUs principper for internationalisering af uddannelser, hvor det er relevant.
Intet nyt ift. sidste behandling i november
d. Employabilitet / hvor employable er de studerende?
Studienævnet monitorerer antallet af studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb eller lignende og kan eventuelt iværksætte tiltag, hvis studienævnet skønner, det er nødvendigt. Tiltag kan f.eks. være: Oplæg med muligheden for projektorienteret forløb evt. med deltagelse af studerende, der har gennemført et forløb.
Studienævnet forholder sig løbende til relevante samarbejder med aftagere (aftagerpanel) og evt. SDU RIO om studierelaterede aktiviteter.
Det kan f.eks. være:
* case competition
* mentorforløb
Studienævnet kan evt.:
* formidle kontakt mellem studerende og SDU RIO og deres tilbud
* formidle kontakt mellem studerende og medlemmer af aftagerpanelet og
andre aftagere
Intet nyt ift. sidste behandling i november
e. Evaluering af uddannelsens interessenter
Såfremt censorkorps, aftagerpanel, eksterne eksperter, eksamensklager eller andre former for relevante tilbagemeldinger peger på utilfredsstillende forhold, skal uddannelsen eller fakultetet redegøre nærmere for forholdet og iværksætte relevante tiltag.
Intet nyt ift. sidste behandling i november
9. Andre sager til behandling
a. Ansøgning om midler Klarissa Lueg
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede midler til en gavekurv.
b. Ansøgning om midler Irene Simonsen
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede 2.935 kr. til en ekskursion til Dybbøl Banke
c. Ansøgning om midler Tau Lenskjold
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede kørselsgodtgørelse samt en erkendtlighed til en oplægsholder.
d. Ansøgning om midler Annette Svaneklink Jakobsen
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede midler til en erkendtlighed til en oplægsholder.
e. Ansøgning om midler Maria Vase Petersen
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede 15.600 kr. til en ekskursion til Herning.
f. DTAP timefordeling for faglige vejledere designuddannelser
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede 350 hhv. 50 DTAP timer til ansættelse af faglige vejledere på designuddannelserne.
g. DTAP midler til skrivevejleder på designuddannelser
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede 2x40 DTAP timer til ansættelse af to skrivevejledere.
h. Ansøgning om midler Annette Svaneklink Jakobsen og Niels Peter Skou
Imødekommet som ansøgt. Studienævnet bevilligede 13.060 kr. Til en ekskursion til København og Humlebæk.
10. Eventuelt
Studienævnet mangler en næstforperson. Martina skriver til Astrid og Aron og beder dem om at vælge næstforpersonen. Punktet sættes på dagsordenen til næste møde.