Skip to main content

Verdensmål på SUND

Verdensmålstemaer der arbejds med på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:

 

SUNDs verdensmålsgruppe: 'De lavthængende frugter'

SUNDs verdensmålsgruppe har peget på en række ’lavthængende frugter’, der kan høstes i forbindelse med verdensmålsarbejdet. 

Det forventes, at antallet af fysiske møde i mødelokaler vil ændres efter corona-nedlukningen, således flere møder i forhold til før-corona vil være online- eller hybridmøder ligesom gående møder (WnT) vil indgå som en etableret mødeform.

Online-/hybridmøder

Fremadrettet skal en fornuftig kadence på fysiske vs. online-/hybridmøder vurderes ved alle møder, der kræver transport. Ved faste møderækker bør mindst hvert andet møde være online-/hybrid – og hybridmødet skal altid være en mulighed.

(Forudsætning for hybridmøder: teknologiske løsninger skal på plads; oplæring i mødeafvikling)

Skal flere medarbejdere transporteres til sammen møde/seminar/konference har samkørsel prioritet.

SUND skal ikke via mødeforplejning opfordre til ’ekstra’ måltider ud over dagens tre typiske måltider.
Eventuel forplejningen skal have fokus på kvalitet frem for kvantitet.
Tidsmæssig placering af møder og mødelængde er ligeledes et opmærksomhedspunkt i forhold til den reducerede forplejning.

Konkrete retningslinier (udmeldt fra direktionen 2021)

  • Ingen forplejning ved almindelige møder, hvor der kun deltager ansatte på SDU, herunder fx personalemøder, afdelingsmøder, andre interne møder med ansatte på fakultetssekretariatet eller det øvrige SDU.
  • Ingen forplejning ved faglige møder under 3 timer, herunder fx studienævnsmøder, studieledelsesmøder osv.

SUND vil etablere WnT-møder som en fast mødeform, der bookes i kalenderen. Der vil være adgang til guide til gode gående møder (beskrivelse af planlægning, afvikling og opfølgning). SUND vil fremadrettet som pilotforsøg undersøges brugen af stående møder samt mødelokale med aktiverende indretning.

Opmærksomheden omkring møder vil bevirke

  • Reduceret brug af fossile brændstoffer
  • Reduceret transporttid (øget trivsel)
  • Reduceret madspild
  • Øget sundhed gennem opmærksomhed på forplejnings kvalitet og mængde
  • Øget sundhed og trivsel gennem mere bevægelse i løbet af arbejdsdagen

(Flere af ovenstående områder vil blive nærmere uddybet i Nyt SUND, delprojekt Mødekultur.)

SUND-biler

Indkøb af hybrid-/elbiler undersøges ifm udskiftning af bilparken.
Fælles pulje af SUND-biler skal vurderes frem for institutbiler

Fremme cykeltransport

Faktorer, der kan understøtte cykeltransport, skal beskrives (luft til cyklen, overdækket cykelparkering tæt ved indgange, adgang til cykelmekaniker), så det er velkendt for medarbejderne.

SUND-cykler

Behov for fælles SUND-cykler skal vurderes til brug for kortere transport.

Opmærksomheden omkring grønnere transport vil bevirke

  • Reduceret brug af fossile brændstoffer
  • Øget sundhed og trivsel gennem mere bevægelse ifm arbejdsdagen

 

Læs mere om Verdensmål og bæredygtighed på Nyt SUND og SDU:

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide mere om arbejdet med verdensmålene på SUND, så kontakt Anne Kathrine Overgaard.

Kontakt

Sidst opdateret: 20.02.2024