Skip to main content
IRS - Medarbejderportal

Forskningspublicering

SDU bruger Pure til at registrere forskning. Indberetning af pubikationer og aktiviteter skal ske i Pure.

Du har pligt til at sørge for, at alt du publicerer under ansættelse ved SDU bliver tilføjet i Pure, så det indgår i SDU's samlede forskningsdatabase Forskerportalen. Registrering i Pure er også med til at sikre, at du er synlig som forsker. 

Derudover kan det være en fordel, at du opretter dit telefonnummer i Pure, så det bliver synligt på Forskerportalen. Dette er især vigtigt, hvis du ind i mellem bliver kontaktet af pressen.

Som forsker på SDU har du automatisk en Pure-profil.

Sådan logger du ind:

Loginboks finder du til højre på denne side eller via www.sdu.dk/pure.

Benyt dit SDU-brugernavn og password ved login.

Oprettelse af gæsteforskere skal godkendes af institutlederen.

Efter godkendelse sørger en medarbejder ved de kliniske institutter for oprettelsen.

En gæsteforskeradgang tildeles for ét år ad gangen.

Definition: gæsteforsker

Gæsteforskere er personer, som ikke er SDU-ansatte, men som har brug for at kunne arbejde i SDU’s systemer.

Det kan være personer, som ikke er ansatte ved KI eller IRS, men som publicerer for en forskningsenhed ved KI eller IRS. Det kan også være personer som hjælper andre SDU-ansatte (det er typisk en forskningssekretær) eller ansatte på sygehuset, som publicerer.

Gæsteforskere skal ikke bruges som en oversigt over alle afdelingens ansatte.

Hvilke oplysninger skal vi bruge ved godkendelse og oprettelse:

  • Navn
  • Fødselsdato – IKKE cpr-nummer
  • Afdeling/Forskningsenhed
  • E-mail

Der er fra SDU krav til, at du selv opdaterer og udfører følgende:

  • Registrering af publikationer og aktiviteter i Pure
  • Undervisningsportfolio
  • ORCID

Det kan være en fordel også at have Scopus ID. 

En del af din forskningsregistrering bliver automatisk varetaget af SDU-bibliotekets Pure-kontor. Du har dog pligt til at tjekke efter, at det hele er registreret.

Vær opmærksom på, at kun publikationer, der har fået tildelt: Vol., sidetal eller artikelnummer registreres. Der kan altså være en vis forsinkelse i registrering af publikationer, der fx ligger som e-pub ahead of print på nettet.

Som udgangspunkt er det førsteforfatteren (eller den første SDU-ansatte i forfatterlisten), som registrerer en publikation med samtlige forfatternavne, hvis ikke den automatisk er registreret af biblioteket.

Kontakt Team Pure, hvis du har brug for hjælp: puresupport@bib.sdu.dk

Syddansk Universitet arbejder målrettet med at gøre forskning bredt tilgængeligt. Med Open Access kan SDU's forskningspublikationer tilgås uden login og betaling fra læseren.

Læs mere om Open Access og Open Science Politik

ORCID står for Open Researcher and Contributor ID, og er et digitalt ID, der gør det muligt entydigt at skelne dine videnskabelige bidrag fra andres. SDU anbefaler, at du bruger ORCID. Du skal selv sørge for at oprette din ORCID-profil i Pure.

Sådan gør du:

Vejledning til at registrere ORCID i Pure

Hvis mindst en af dine publikationer er indekseret i Scopus, så har du et Scopus ID. Du skal sørge for at tilknytte dit Scopus ID til din Pure-profil.

Sådan gør du:

Vejledning til at tilknytte Scopus  ID i Pure

Team Pure kan hjælpe med for eksempel:

  • Manglende publikationsoplysninger
  • Registrere publikationer fra tidligere ansættelser
  • Oplæg og kurser
  • Generel hjælp til Pure

Kontakt:

puresupport@bib.sdu.dk

Alle fastansatte, der underviser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, skal have et opdateret undervisningsportfolio.

En undervisningsportfolio er en samling materialer (tekst, lyd, billeder etc.), der synliggør og dokumenterer underviserens pædagogiske kompetencer og erfaringer.

Læs mere om undervisningsportfolio

Team Pure er altid klar til at hjælpe med support. På denne er samlet en række vejledninger, der er udarbejdet på baggrund af spørgsmål, Team Pure ofte får til Pure. Team Pure sørger for løbende at opdatere vejledningerne.

Vejledninger til Pure

 

Log på Pure

Benyt dit SDU brugernavn og password.

www.sdu.dk/pure

Forskerportalen

SDU's oversigt over forskning registreret i Pure.

findresearcher

Hjælp og support

Team Pure kan hjælpe med at besvare spørgsmål, registrere forskning og meget mere.

Kontakt

Sidst opdateret: 08.01.2024