Regeringen indfører skærpede regler for indrejse til Danmark
Regeringens nye indrejserestriktioner betyder blandt andet, at listen over de anerkendelsesværdige formål for at rejse ind i landet bliver indskrænket, mens der samtidigt indføres nye testkrav.
Regeringen har besluttet at iværksætte skærpede rejserestriktioner – foreløbigt til og med søndag den 17. januar 2021:
Der indføres skærpede regler for, hvem der kan rejse ind i landet, ligesom der bl.a. indføres et flyveforbud mod transport af passagerer, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test. Rejsende med visse anerkendelsesværdige formål kan fortsat rejse ind i Danmark. De anerkendelsesværdige formål bliver skærpet til og med 17. januar 2021.
For de videregående uddannelsesinstitutioner gælder følgende:
- Studerende, der har bopæl i Danmark, vil fortsat have mulighed for at rejse ind i landet.
- Studerende uden bopæl i Danmark, der opfylder et af de øvrige anerkendelsesværdige formål (f.eks. har arbejde i Danmark), vil fortsat have mulighed for at rejse ind i landet. Bemærk, at der gælder særlige regler om anerkendelsesværdige formål for rejsende fra Storbritannien og Sydafrika.
- Det betragtes ikke som et anerkendelsesværdigt formål ved indrejse i Danmark alene at være studerende.
- Kravet om test 72 timer forud for indrejse skærpes til 24 timer.
Skærpelserne gælder foreløbigt til og med søndag de 17. januar 2021.
For nærmere information: https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-indfoerer-skaerpede-regler-for-indrejse-til-danmark/
Læs mere om SDU’s retningslinjer her:
For studerende: https://mitsdu.dk/corona
For medarbejdere: https://sdunet.dk/corona
Venlig hilsen
Thomas Buchvald Vind
Universitetsdirektør