
Live-dialog med den administrerende direktør for EU’s Miljøagentur
Vil du høre om videnskabens rolle i arbejdet hen mod et mere bæredygtigt Europa? Sæt kryds i kalenderen den 10. november kl. 11.00-12.00.
Videnskaben er afgørende, når vi skal tage hånd om komplekse udfordringer for menneskeheden, såsom klimaforandringer, tab af biodiversitet, forurening og fattigdomsbekæmpelse, da den danner grundlaget for nye tilgange og løsninger. Men hvordan opfylder videnskaben denne forpligtelse over for samfundet bedst muligt? Hvordan skaber vi dynamiske forbindelser mellem viden og handling?
Lyt med, når Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, og SDU’s pro-rektor Sebastian H. Mernild drøfter universitets rolle i arbejdet hen mod et mere bæredygtigt Europa. Videnskabsjournalist Peter Hyldgaard er ordstyrer.
- Læs mere om arrangementet via dette link.