Tre grunde: Derfor er SDU og SDG et match

Det er mørkt her i efteråret 2020. Og det skyldes ikke kun, at vi befinder os på den nordlige halvkugle. Men naturligvis også COVID-19. Tanker om sundhed, trivsel, politik og fremtiden fylder meget for tiden.

Med denne blog håber jeg, at jeg kan minde om og anerkende lyspunkterne på SDU. Selv i en mørk tid. Samtidig kan jeg måske bidrage til, at vi husker på og glædes ved alt det, der trods et tumultarisk 2020, heldigvis også bliver fortællingen om SDU. Ikke mindst hvorfor det går godt med bæredygtig udvikling her på SDU. Og til slut i min blog vil jeg give dig ”tre hurtige” til at holde dig opdateret på SDU og SDG.

1) Ny bane – men de samme slag dur

I mange år har både forskere og medarbejdere arbejdet med bæredygtighed og de udfordringer, som FN’s verdensmål adresserer. Hver på vores måde. Og vi finder det meningsfuldt at udnytte ressourcer mest forsvarligt – hvad enten vi bærer et Verdensmålsemblem eller ej. Det er meningsfuldt at installere solceller på taget, fordi vi så kan udnytte energi, der allerede er der. Det er meningsfuldt at reducere forbruget af papir i en afdeling, fordi vi tager hensyn til naturens ressourcer ved at arbejde smartere. Ligeså hvis man beskæftiger sig med livslang læring eller sundhed og trivsel – det giver mening. Sådan kunne jeg blive ved. Dertil kan jeg tilføje, at SDU længe har arbejdet for og med samfundet. For vi forstår samfund bredt: både det lokale og nære samfund, det nationale samfund og det internationale samfund. Og vi bidrager meget gerne med forskning, viden og uddannelse til alle typer samfund.

Fokus på Verdensmålene får os også til at reflektere over, hvordan vores moderne liv er indrettet. Eksempelvis er bevægelse i hverdagen markant reduceret i disse år. I dag kan en robot slå græsset, mens du sidder bag skærmen på arbejde. Dertil kan vi lægge, at meget arbejde på universitetet er stillesiddende. Jeg så gerne, at bevægelse fortsat kunne være en væsentlig del af vores hverdag. Og initiativet ’SDU bevæger sig’ modtog da også næstflest stemmer i efteråret 2019, da universitetets ansatte og studerende stemte om hvilke initiativer inden for bæredygtig udvikling, som SDU skulle arbejde med. Så jeg er nok ikke alene om at ville fremme active living. Og vi har jo eksperterne in-house. Så selvom Verdensmålene er ”en ny bane” for os, kan mange af de samme slag bruges. Vi startede med et pilotprojekt med en række øvelser, som er skræddersyet til os med stillesiddende arbejde. Vi kalder det ’Intelligent Træning’. Et projekt, der netop nu lanceres eksternt, så andre kan få glæde af øvelserne. Og så kan vi se tilbage på en sjov og aktiv Bevægelsesdag den 9. oktober.

Og jeg må også kvittere for, at det endnu engang lykkedes at omlægge til en hybrid mellem en fysisk og en digital afvikling af arrangementet. Tak til alle forskere fra SUND samt administrativt personale, der har igangsat et så vigtigt projekt. Vi er mange, der har brug for mere bevægelse i hverdagen. Bedre fysisk trivsel. Det håber jeg, at initiativet ’SDU Bevæger sig’ kan understøtte.

2) Wicked problems giver engagement

For det andet er forskere, undervisere, studerende og mange andre på SDU optaget af ’wicked problems’. Problemer, der kort sagt er komplekse, unikke, multifacetterede, forbundne, og interdisciplinære. De 17 Verdensmål er wicked problems. Det er motiverende for os på et universitet at kunne arbejde med den slags problemer. Det er blandt andet det, vi som universitet er her for.

Efter min mening når vi ikke langt med en bæredygtighedsdagsorden og at løse wicked problems uden de unge studerende og virksomhederne. Netop denne kombination blev i slutningen af oktober behandlet seriøst og legende til ’SDG Camp’ på SDU. Her skulle studerende fra vidt forskellige studier arbejde sammen om at løse syv forskellige udfordringer for rigtige virksomheder – COOP, Middelfart Sparekasse, Vandcenter Syd, Dansk Gartneri, CARE Denmark, Signatur og Verdens bedste nyheder. Tilbagemeldingerne har været positive. Og jeg kan se, at engagementet har været højt og konkurrencen om interrailbilletterne hård. Tak igen til de ildsjæle på SDU, der får det til at ske og giver de studerende viden, erfaring og sammenhold i en tid, hvor der måske særligt er brug for det. Og tak til de studerende, der ville være med til at løse konkrete bæredygtighedsproblemer for virksomhederne.

3) Kritik er en game changer – ikke en showstopper

Tredje punkt er mit yndlingspunkt. Det handler nemlig om en særlig holdånd, jeg oplever på SDU, som er særdeles vigtig. Her mener jeg, når der både er kritik og ros i organisationen, der drejer sig om Verdensmålene, så går den feedback næsten altid efter bolden. På den måde, mener jeg, at vi formår at arbejde og justere undervejs og gøre arbejdet med Verdensmålene bedre – selv når vi er uenige.

Jeg oplevede det for nylig, da jeg besøgte et fakultet. På fakultetet er der nemlig et pilotprojekt, som introducerer de studerende til Verdensmålene. Initiativet er blevet mødt af et tårnhøjt engagement blandt de studerende. Nogen synes, vi gør for lidt. Nogen synes, vi gør for meget og kunne introducere til Verdensmålene på en bedre måde. Men engagementet og viljen til at komme med feedback på arbejdet på en saglig facon er simpelthen eminent – både fra studerende og ansatte. Og der bliver på den baggrund skrevet en evaluering, som er meget værdifuld for det fremtidige arbejde.

Hvis nu ingen sagde noget, ingen deltog, ingen gjorde noget, ja så var der jo egentlig ikke kritik. Men det ville tydeligvis være et faresignal. At der er højt engagement, siger noget om, at vi har fat i noget rigtigt. Og så skal vi ellers være gode til at lytte og justere undervejs, så strategien forbliver hele SDU’s strategi.