Ny kollega – og hvilken én!

Velkommen til Sebastian!

Den 1. oktober 2020 var en vigtig dag på SDU. Her startede Sebastian Mernild, ph.d., dr.scient. og professor, som ny prorektor på SDU. Som nær ledelseskollega til Sebastian i SDU’s rektorat har særligt tre kendetegn slået mig i mit møde med Sebastian: dygtig leder, fremragende forsker og fængende fortæller.

Som prorektor på SDU står Sebastian på et solidt fundament som dygtig leder. Ikke mindst som leder i internationalt miljø lige fra ledelsesansvar for nogle af verdens dygtigste forskere inden for klimaforandringer til officersansvar ved udstationeringer i Kosovo og Afghanistan.

Sebastian er kendt i offentligheden og i den akademiske verden som en fremragende klimaforsker og en vigtig stemme i den internationale klimadebat. Ikke mindst som hovedforfatter på FN’s kommende klimarapport i 2021.

Og så er Sebastian en fængende fortæller. I 2018 anerkendte Danmarks Radio Sebastian med Rosenkjærprisen, som gives til en kulturperson eller videnskabsperson, som har evnet at formidle vanskeligt stof og viden til et bredere publikum i en forståelig og levende form. 

Personligt er jeg glad for, at Sebastian nu er del af SDU’s ledelse, og at han med sit stærke internationale og forskningsmæssige perspektiv kan videreudvikle SDU som universitet. Ikke mindst er jeg begejstret for, at Sebastian med stor tyngde og dygtighed kan bidrage til universitetets arbejde med bæredygtig udvikling.

Klimaforandringer i langt perspektiv

Sebastian tyvstartede faktisk allerede som SDU’er, da han på fem årsdagen for vedtagelsen af FN’s verdensmål den 25. september 2020 holdt oplæg under overskriften: Verdensmål 13 - klimaindsats og behovet for handling nu!

Jeg lyttede med interesse til Sebastians oplæg om konsekvenser af klimaforandringer og behovet for klimatilpasninger, som kalder på politiske vilje og handling nu. Særligt bed jeg mærke i to pointer.

For det først er klodens middeltemperatur steget under og siden sidste istid (22.000 år siden), men den mest markante stigning på kortest tid er dog sket inden for de sidste 140 år med en forøgelse på 1,2 grader celsius. Den meget kraftige stigning starter med industrialiseringen i 1880’erne og er yderligere forstærket de seneste 50 år, hvor middeltemperaturen alene er steget med næsten 1 grad celsius.

For det andet peger prognoserne på, at i år 2350 – altså 230 år fra nu – vil det globale havniveau forventeligt være steget alene med 1,5 meter fra indlandsisen i Grønland på grund af en 20% nedsmeltning af isen. Dette vel og mærke, hvis vi følger business as usual scenariet for globale udledninger af CO2 til atmosfæren. Dertil kommer yderligere nedsmeltning af iskappen på Antarktis og af de mange mindre globale gletsjere, som kan bidrage til et øget havniveau på adskillige meter. Til sammenligning så vi under sidste mellemistid (Eem mellemistiden, 130.000-115.000 år før nu), at det globale havniveau stod 6-9 m højere end i dag under næsten samme klimaforhold, som dem vi ser i dag.

Pointerne fra Sebastians oplæg fik mig til at tænke: Hvor højt er 1,5 meter og 6-9 meter? Selv er jeg 2 meter høj og 1,5 meter svarer ca. til placeringen af mit hjerte målt fra min fod. 6-9 meter svarer 3-4 gange min egen højde og overstiger næsten højden på mit hus. Egentlig kan jeg jo være ligeglad med havniveauet i år 2350, da jeg jo for længst er død.

Men jeg er ikke ligeglad! Bæredygtig udvikling handler netop om at se livet på kloden i et meget langt tidsperspektiv. Vores handlinger nu skaber grundlaget for livet for vores børn, børnebørn, tipoldebørn, tiptipoldebørn og de kommende mange generationer.

Tak til Sebastian for at formidle sin klimaforskning og for at vise nødvendigheden af fakta og videnskab i klimadebatten. Ikke mindst opfordringen til at handle nu for at modgå temperaturstigninger, som fjerner kommende generationers liv på land.

Bæredygtighed på SDU

Men hvad er egentlig ’handling nu’, når vi taler bæredygtig udvikling på et universitet?

’Handling nu’ på universitetet handler om, at vi kigger på måden, som vi driver universitetet på. Vi har bestemt meget at gøre endnu. Jeg har netop godkendt opsætning af yderligere solceller på SDU, så vi kan få dækket en endnu større del af vores elforbrug med solenergi og dermed nedsætte vores CO2-udledning. Direktionen har også besluttet, at SDU skal have et klimaregnskab, så vi får viden om universitetets klimaaftryk fra bygningsdrift til transport. Og endelig har vi som udløber af SDU’s Verdensmålsforum 2019 udviklet et initiativ om grøn transport, som har fået stor opbakning fra SDU’s studerende og ansatte. Konkret vil vi i de kommende måneder udrulle forskellige tiltag, som kan ”nudge” os alle til mere bæredygtig transport. Det kommer jeg tilbage til på et senere tidspunkt.

’Handling nu’ på et universitet handler dog også om at stille videnskabelige analyser og resultater til rådighed for beslutningstagere – præcist som Sebastian gør som klimaforsker. Vi må håbe, at forskningens resultater i et langt tidsperspektiv er tilstrækkeligt grundlag for, at det globale samfund træffer beslutninger og sætte handlinger i gang. Et universitet handler ved at forske og formidle viden, mens politikere træffer beslutning baseret på forskningen. Med Sebastian ombord på holdet har SDU nu fået en dygtig leder, fremragende forsker og fængende formidler til at fremme SDU’s arbejde med bæredygtig udvikling i forskning og uddannelser i de kommende år.

Om vores tiltag på universitetet og en ændret adfærd på SDU har konkret målbar effekt på havniveauet i år 2350 skal jeg ikke kunne sige. Men jo mere vi alle – og ikke kun på SDU – ændrer vores adfærd, jo mere trækker det i den rigtige retning.

Endnu engang velkommen til Sebastian! Og velkommen til de kommende generationer!