Skip to main content
Webinar

Webinar: Universiteter og bæredygtig udvikling: University as (Un)usual?

20. januar 2021 fra kl. 9.00 – 12.00: Sally Randles fra Manchester Metropolitan University taler om behovet for institutionel transformation, hvis vi som universiteter for alvor skal bidrage til en mere bæredygtig udvikling i verden.

Til dette webinar har vi inviteret professor Sally Randles fra Manchester Metropolitan University til at tale om behovet for institutionel transformation, hvis vi som universiteter for alvor skal bidrage til en mere bæredygtig udvikling i verden.

Sally er formand for bæredygtighed og innovation på Faculty of Business and Law på Manchester Metropolitan University. Sallys forskningsmæssige interesser er bæredygtighed, ansvarlig innovation og organisatoriske perspektiver på disse emner.

Sally har som en del af sin forskning gennemført et omfattende studie af Arizona State University. I de seneste 15 år har ASU arbejdet med bæredygtighed som et omdrejningspunkt for universitetets virke. I præsentationen vil Sally trække på resultaterne fra denne undersøgelse, men også fra sine erfaringer fra engelske og andre universiteter.

På webinaret kan du også høre om SDU´s og DTU’s erfaringer fra at arbejde med verdensmålene og bæredygtighed.

Arrangementet er organiseret af SDU som en del af bæredygtighedsnetværket mellem danske universiteter. I anden del af mødet vil der være mulighed for at dele viden og erfaringer i mindre grupper i forhold til konkrete udfordringer i arbejdet med bæredygtighed på tværs af de danske universiteter.

Det er muligt at tilmelde sig til hele programmet eller kun del et eller del to.

Ansvarlig for siden: Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 05.01.2021