Med henblik på at sikre, at de studerende får hurtigt svar på deres dispensations- og meritansøgninger og for at lette arbejdsbelastningen for studienævnsformanden og for studienævnet, kan studienævnene beslutter at bemyndige formanden og/eller studienævnssekretariatet til at imødekomme ansøgninger i rutinemæssige og ukontroversielle dispensations- og meritsager, hvor der er en fast praksis.
Delegationen kunne vedrøre imødekommelse af ansøgninger om:
- Ekstra tid til eksamen ved dysleksi
- Udsættelse af afleveringstidspunkt for opgaver, hvis der foreligger lægeerklæring med angivelse af sygdomsperiode
- Projektorienteret forløb som et valgfag
- Overflytning til ny studieordning
- Samme eksamensform som eksamensform for faget i anden studieordning
- Ordinær eksamen i reeksamensperioden
- Individuelt tilrettelagt tilvalg
- Dispensation til yderligere prøveforsøg, hvor der foreligger dokumentation for sygdom
- Startmerit
- Genoptagelse af afgjorte sager
Delegationen forudsætter, at studienævnet har en fast praksis for behandling af den pågældende type af dispensationsansøgning. Studienævnet kan fx have praksis for at give studerende med dysleksi 25 % ekstra tid til eksamen.
Det er endvidere en forudsætning, at den studerendes ansøgning fuldt ud kan imødekommes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøgningen forelægges studienævnet. Et eksempel på dette kunne være, at en studerende med dysleksi søger om 50% ekstra tid til eksamen, hvor studienævnet har praksis for kun at give 25% ekstra tid. I dette tilfælde kan formanden/studienævnssekretariatet ikke tage stilling til ansøgningen, der i stedet skal forelægges for studienævnet.
Retlige rammer for delegation af studienævnets afgørelseskompetence
Det er udgangspunktet, at studienævnets kompetence til at træffe afgørelse i sager om merit og dispensation ikke kan delegeres.
”Ved vurderingen af studienævnets muligheder for at delegere sin afgørelseskompetence er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om et kollegialt organ, som lovgiver har tillagt den originære kompetence til at træffe afgørelse i sager om merit og dispensation med det formål at sikre de studerendes og videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse samt at sikre den uddannelsesfaglige indsigt ved behandling af de konkrete sager. Det har på den baggrund formodningen imod sig, at studienævnet overlader denne afgørelseskompetence til andre” (side 18 i Ministeriets rapport om tematisk tilsyn med studienævnenes afgørelsesvirksomhed).
Det er imidlertid også fastsat, at studienævnene kan delegere sin kompetence, hvis delegationen er nødvendig af praktiske og arbejdsmæssige grunde, og hvis det handler om rutinemæssige afgørelser.
”Derudover antages det, at sager af rutinemæssig karakter, hvor der er en fast praksis, i et vist omfang kan delegeres til formanden, hvis der er en saglig begrundelse herfor. Det antages desuden, at formanden kan bemyndiges til at træffe afgørelse vedrørende anmodninger om genoptagelse af afgjorte sager” (side 19 i Ministeriets rapport om tematisk tilsyn med studienævnenes afgørelsesvirksomhed).
”Delegation til studienævnets sekretariat må almindeligvis antages at være lovlig, hvis der er vægtige arbejdsmæssige begrundelser herfor, og der er tale om delegation af rutinemæssige afgørelser, hvor studienævnet har fastlagt en praksis og har udstukket rammer for udøvelse af skønnet. Det vil derfor næppe være betænkeligt, hvis administrative medarbejdere eksempelvis bemyndiges til at (forhånds)godkende ansøgninger om merit i de tilfælde, hvor studienævnet har fastlagt en afgørelsespraksis for den pågældende sagstype, og hvor afgørelsen (godkendelsen) af de konkrete sager ikke giver anledning til tvivl” (Side 19 i Ministeriets rapport om tematisk tilsyn med studienævnenes afgørelsesvirksomhed).