Skip to main content

Proces for studieordningsændringer

Samlet oversigt over diverse processer

HUM Uddannelse & Kvalitet indkalder ændringer til studieordninger og fagbeskrivelser én gang om året med henblik på ikrafttrædelse fra og med den 1. september det efterfølgende år. Når ændringerne indkaldes, vil der samtidigt blive offentliggjort en detaljeret procesplan med angivelse af tidsrammer og ansvarsfordeling for arbejdet med revision af studieordninger og fagbeskrivelser for det konkrete års studieordningsændringer.

Studieleder, studienævnssekretær og studiesekretær danner sig i samarbejde et overblik over hvilke ændringer studienævnet ønsker. Studielederen har ansvaret for den faglige koordinering af ændringerne. Studienævnssekretæren har den administrative tovholderfunktion for selve processen. Studiesekretæren står for at taste ændringer i fagbeskrivelser.

Som del af ændringerne i fagbeskrivelsene skal der, afhængigt af ændringernes karakter, fastlægges overgangsbestemmelser – overgangsbestemmelser er studienævnets udmøntning af, hvordan studerende, der ikke har afsluttet et givent fag, kan gøre dette.

For den nærmere ansvarsfordeling mellem studieleder, studienævnssekretær og studiesekretær, se procesplanen for studieordningsændringer. 

 

Sikring af uddannelsens legalitet

Der opfordres gennem hele processen til et tæt samarbejde med den enkelte uddannelses kontaktperson i Uddannelse & Kvalitet med henblik på løbende afklaring af spørgsmål og med henblik på, i fællesskab, at finde juridisk farbare løsninger.

 

Studienævnssekretæren foretager forud for behandlingen af studieordningsændringerne i studienævnet et legalitetstjek. Dette med henblik på at sikre at uddannelsen er indenfor de juridiske og økonomiske rammer for uddannelsen. Uddannelse & Kvalitet kvalificerer dette legalitetstjek forud for prodekanens godkendelse af studieordningsændringerne.

Procesplan 2024

Detaljeret plan for studieordningsændringer

Hent

Sidst opdateret: 20.11.2023