Skip to main content

Undersøgelser og analyser af uddannelseskvalitet

På disse sider kan du finde evalueringer, analyser og undersøgelser, som vi bruger til at kvalitetssikre og udvikle vores uddannelser.

Danmarks Studieundersøgelse gennemføres af UFM og kører hvert andet år. Undersøgelsen består af en række delelementer: Uddannelseszoom, Læringsbarometer, en dimittendundersøgelse, en studiestartsundersøgelse og en evaluering af hele uddannelser. Undersøgelsen kører alle lige år og SDU supplerer derfor med lignende undersøgelser i ulige år, nemlig: en studiestartsundersøgelse og en studiemiljøundersøgelse.

Danmarks Studieundersøgelse sendes til heltidsstuderende, som er indskrevet i det forudgående efterår.  I 2021 har der på SDU været en svarprocent på 26%.

Se de seneste data fra Danmarks Studieundersøgelse (gennemført efteråret 2021).

Når de studerende lige har eller er tæt på at afslutte deres uddannelse, gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse. Den undersøger de studerendes tilfredshed og oplevelse af den samlede uddannelse ift. fx undervisning, eksamen og studenterinddragelse.

Formålet med principperne for studenterevaluering af universitetets uddannelser er at sikre, at uddannelserne har det rette niveau, fagligt indhold og sammenhæng samt en pædagogisk kvalitet som støtter deres læring og opnåelse af uddannelsens mål.

Se den seneste studenterevaluering af hele uddannelsen på Det Humanistiske Fakultet (gennemført foråret 2019)

Hvert 3. år gennemfører fakultetet en kvantitativ dimittendundersøgelse for de seneste tre års dimittender. 

Resultaterne behandles efterfølgende på et studienævnsmøde, hvor der udarbejdes en konkret handlingsplan for uddannelsen. Handlingsplanen skal fremgå af studienævnsreferatet. Handlingsplanen kan indarbejdes i den efterfølgende uddannelsesberetning.

Se den seneste dimittendundersøgelse for uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet (gennemført efteråret 2018).

SDU gennemfører hvert 2. år en studiemiljøundersøgelse. Undersøgelsens formål er at give et øjebliksbillede af, hvordan de studerende vurderer deres studiemiljø, således at SDU kan skabe de bedst mulige rammer for de studerende. 

Se den seneste studiemiljøundersøgelse (gennemført foråret 2021).

Læs mere på MitSDU (Vælg studie > Studieliv > Studieundersøgelser > Studiemiljøundersøgelsen).

I henhold til SDU’s kvalitetspolitiks delpolitik 6 Tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning skal universitetets uddannelser som en obligatorisk del af uddannelsernes kvalitetsarbejde systematisk inddrage eksterne eksperter i udviklingen af uddannelsen.

Inddragelsen af de eksterne eksperter skal være udviklende og værdiskabende for den enkelte uddannelse, og derfor kan behovet for sparring med eksterne eksperter have forskellig karakter og form alt efter uddannelsens konkrete udviklingspotentialer, udfordringer og behov.

Se de seneste evalueringer med deltagelse af eksterne eksperter her.

Den studerende bliver løbende igennem sin uddannelse bedt om at evaluere de uddannelseselementer, der indgår i uddannelsen. Uddannelseselementer omfatter alle elementer, der er omfattet af en studieordning, dvs.:
  • undervisning (fag, kurser og moduler)
  • vejledningsbårne forløb (herunder bachelorprojekter og specialer)
  • projektorienterede forløb og virksomhedsforløb
  • obligatoriske udlandsophold
  • praktikophold og kliniske ophold

Se studienævnenes evalueringsstrategier og de seneste evalueringsrapporter.

I forbindelse med studiestart gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse blandt alle nye bachelor-, kandidat- og professionsbachelorstuderende. Den undersøger de studerendes generelle tilfredshed med og opfattelse af studiestarten på SDU.

Undersøgelsen gennemføres af Fællesadministrationen på tværs af alle fakulteter.

Læs mere om den fælles studiestartsundersøgelse.

 

Sidst opdateret: 15.11.2023