Mindeord: Professor, ph.d. Ove Alfred Nedergaard (18/2-1931- 12/3-2022)

Ove var født i Svendborg, og han blev først exam.pharm. i 1952 og dernæst cand.pharm. i 1954 fra Danmarks Farmaceutiske Højskole. Herefter rejste han til Los Angeles, hvor han boede, studerede og arbejdede de næstfølgende 15 år på forskellige farmakologiske forskningsinstitutioner ved University of California Los Angeles (UCLA) med en kort afstikker til Frankfurt Universitet i 1964-5.

I 1969 vendte han hjem til Fyn og blev lektor ved Farmakologisk Institut ved det Lægevidenskabelige Fakultet på Odense Universitet. I 1988 blev han docent og i 1990 professor i farmakologi ved Institut for Medicinsk Biologi, Forskningsenheden for Fysiologi og Farmakologi, indtil han blev pensioneret i 2001. Ove var Ridder af Dannebrogsordenen.

Oves forskningsområde var neuromuskulær regulation af de små blodkar, og over en 40 års periode publicerede han ca 100 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter med peer review. Den belgiske forsker Paul M. Vanhoutte var Oves store videnskabelige forbillede, og det var Ove en særlig og stor personlig glæde, da det lykkedes det Sundhedsvidenskabelige Fakultet at tilknytte Paul, som gæsteforsker i 2003 og årene fremover.

Ove var en meget aktiv prægraduat underviser og foredragsholder, og især elskede han at tale om sin deltagelse i UCLA’s fytofarmakologiske ekspeditioner i Perus jungle og jagten på pilegiften curare i årene 1958-9. Han holdt i en årrække et postgraduat kursus i engelsk mundtligt og skriftligt kommunikation. Dette fortsatte lang tid efter pensioneringen og bragte ham i kontakt med en større kreds af studerende fra samtlige SUNDs institutter.

Ove var særdeles aktiv som medlem af eller formand for nationale udvalg og internationale videnskabelige selskaber i farmakologi. Han var mini-review editor ved det nordiske videnskabelige tidsskrift ”Pharmacology & Toxicology” fra 1989-97 og associate editor ved ”Pharmacological Reviews” fra 1989 til 2007.

Ove elskede at arrangere videnskabelige møder, symposier og konferencer. Intet var overladt til tilfældighederne, og han bidrog i allerhøjeste grad til at sætte Odense på landkortet.

De mange år i Californien var i høj grad med til at definere Oves liv både professionelt og privat. Det var her han mødte sin hustru Pamela, som var klinikassistent for en tandlæge i Hollywood. Ove og Pamela genbesøgte Californien omtrent hvert eneste år, hvor Ove brugte sin ferie på at rejse rundt og holde foredrag på farmakologiske institutter. Ved sin tiltrædelse som professor i farmakologi udtrykte Ove sin store glæde over, at hans hobby var hans arbejde, og hans arbejde var hans hobby. Det var der ingen, som kendte ham, der var i tvivl om. For Ove var farmakologi ikke bare et fag og en profession, det var en livsform.

Ove var et socialt og udadvendt menneske og en sand livsnyder, hvilket nær havde kostet ham livet, men heldigvis overlevede han et alvorligt hjertetilfælde i begyndelsen af 1990’erne, og han fik mange gode år efterfølgende.

I årene efter sin pensionering havde Ove sin faste plads ved sin gamle afdeling, hvor han havde arkiv og arbejdsplads. I disse år delte Ove med vid og humor mange anekdoter om Universitets tidlige år, om farverige personer fra rektor til Winston Churchill, der var hans store forbillede. Ove bragte kontinuitet, ro og den gode, især farmakologiske, historie videre til yngre generationer.

Med Oves død er en af de sidste blandt de allerførste væk. Den indsats han ydede som forsker, underviser og administrator på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet igennem mere end 30 år har i høj grad bidraget til det fundament og den ramme, som studerende og ansatte nyder godt af i dag.
Ove og Pamela efterlader sig døtrene Karen og Kristina samt 4 børnebørn og 3 oldebørn.

Æret være hans minde.

Kim Brøsen
Professor, dr.med.