Skip to main content
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Nyt SUND

Sådan får du post og pakker i Nyt SUND

Post og pakker til modtagere i Nyt SUND bliver leveret til ét af fire centrale rum i bygningen, hvor man selv sørger for afhentning. Læs mere om varemodtagelse i Nyt SUND her.

Af Bente Kjær, 16-01-2023

Når vi flytter til Nyt SUND skal alle varer, breve og pakker adresseres til Campusvej 55.

Så bliver de håndteret af Teknisk Service, Logistik, som sørger for, at de bliver sendt videre.

For SUND indebærer det, at de bliver leveret til ét af fire centrale varemodtagelsesrum i den nye fakultetsbygnings stueetage.

Varemodtagelsesrum i det nye SUND

De fire varemodtagelsesrum findes i henholdsvis bygning OU 41 og Nyt SUND-bygningen, i afsnit 45.2, 45.4 og 45.6.

Alle rummene er udstyret med:

  • Køleskab
  • Fryseskab
  • Post/dueslag
  • Reoler

Ved indgangsdørene vil der være elektronisk adgangskontrol, så det er muligt at holde øje med, hvem der tilgår rummene.

Selvbetjent afhentning af post og pakker

Dem, som kommer til at tilgå varemodtagelsesrummene i Nyt SUND, vil være dig og mig.

I Nyt SUND bliver det nemlig sådan, at du selv skal hente dine varer, breve og pakker i dét af de fire rum, du som medarbejder bliver tilknyttet.

Da systemet endnu ikke er helt udviklet til at give en digital besked, når der er post, betyder det, at du som udgangspunkt løbende selv skal sørge for at tjekke rummet for post.

FAQ om Nyt SUND

I vores FAQ finder du svar på mange og ofte stillede spørgsmål om Nyt SUND.

Om varemodtagelse i Nyt SUND:

Planen for varemodtagelse i Nyt SUND er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Teknisk Service og SUND.

Den bygger blandt andet på et ønske om, at uvedkommende ikke skal ind på laboratoriegangene, hvorfor der er oprettet centrale og selvbetjente varemodtagelsesrum.

Derudover har Biomedicinsk Laboratorium desuden deres eget varemodtagelsesrum.

Redaktionen afsluttet: 16.01.2023