Skip to main content
Medarbejderportal

Nyt projekt på SIF

Landsdækkende Database for Børn og Unges sundhed

Vi har sammen med Regionernes Kliniske kvalitetsdatabase projekter (RKKP), kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen og Databasen Børns Sundhed fået en bevilling på 25 millioner til at etablere en national klinisk database om børn og unges sundhed. RKKP er bevillingshaver, og vi har på SIF fået 11 millioner til implementering af databasen i kommunerne, praksisformidling og forskning.

Samarbejdet bygger ovenpå vores eksisterende samarbejde med 33 kommuner i Databasen Børns Sundhed. Dette samarbejde fortsætter som vanligt i de næste to år, og så overgår vi til  den nye database. Vi har på SIF ansat formanden for Databasen Børns Sundhed Pia Rønnenkamp til at være tovholder for implementeringen i kommunerne. Pia startede 1. januar og kommer fra en stilling som ledende sundhedsplejerske i Brøndby Kommune.

Det har længe været en ambition for databasen at blive landsdækkende, så dette er en glædelig milepæl for databasen.

Projektet startede d. 1. november, og løber de næste tre år.

Projektleder Trine Pagh Pedersen

Post doc. Sanne Ellegaard Jørgensen

Sundhedsplejerskefaglig konsulent Pia Rønnenkamp

Sidst opdateret: 19.10.2023