Jubilæum
Ændret procedure for markering af jubilæum på SDU
Nu bliver jubilæer officielt markeret med en fælles reception, når ansatte har været på SDU i hhv. 25, 40 og 50 år. Tidligere blev den fælles reception afholdt ved jubilæer i staten.
SDU har nu indført en ny procedure, når medarbejdere har jubilæum. Det betyder, at ved 25, 40 og 50 års jubilæum på SDU vil rektor inviterer til en fælles reception. Receptionen vil blive afholdt i starten af året for de medarbejdere, som har haft jubilæum på SDU i det foregående år. Medarbejdere, der har haft jubilæum på SDU i 2023, vil således blive inviteret til en fælles reception i starten af 2024.
Medarbejdere, der har jubilæum i staten, vil fortsat modtage en lykønskning fra rektor samt et gratiale, ligesom de kan afholde en fridag, i det omfang tjenesten tillader det.
Læs mere her: https://sdunet.dk/da/servicesider/hr/ansaettelsesforhold/jubilaeer