Skip to main content
DA / EN

Uniform på jobbet-dag

Den 27. september afholdes national Uniform på jobbet-dag

For at hædre og hylde reservister og frivillige i Danmarks samlede Forsvar og beredskab afholdes der den 27. september en national uniform-dag. Syddansk Universitet bakker op om initiativet, og alle er velkomne til at møde op iført uniform den dag.

Onsdag den 27. september vil der for første gang blive afholdt Uniform på jobbet-dag i Danmark. Dagen vil i år og fremover blive markeret den sidste onsdag i september måned. Syddansk Universitet bakker som statslig institution op om initiativet, og derfor er man velkommen til at møde op i uniform på dagen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har sendt et brev til danske reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten med opfordring til at deltage i uniform-dagen.

Formålet med Uniform på jobbet-dagen er at skabe dialog med kollegaer og medstuderende om den indsats, man har ydet for Danmark.

Redaktionen afsluttet: 17.08.2023