Jeg har aldrig arbejdet så hårdt og haft det så sjovt

Det hele begyndte ved indgangen til 2023. Tina Kold Jensen sidder og arbejder på sit kontor, da afdelingens analysekemiker Flemming Nielsen banker på og vil vise hende noget. 

- Prøv lige at se her, siger han og viser Excel-arkene frem.  

Tina Kold Jensen tror nærmest ikke sine egne øjne, da hun ser resultatet af blodprøverne fra de PFAS-ramte borgere fra Korsør, som har fået kolesterolsænkende medicin.  

- Det var helt vildt, man kunne tydeligt se, hvordan PFAS-værdierne på kort tid faldt fra 400 til 199 hos de borgere der fik behandling, mens de var uændrede hos de ikke behandlede. Det var let at se, selvom prøverne var blindede, siger Tina Kold Jensen. 

Sammen med Holbæk Sygehus var hun i gang med verdens første kliniske forsøg, som undersøgte, om den kolesterolsænkende medicin Colestyramin kan hjælpe kroppen med at udskille det såkaldte evighedskemikalie PFAS hurtigere.  

Svaret var tydeligvis ja. Og den besked skyndte hun sig at give videre til deres gode samarbejdspartnere på Holbæk Sygehus, der gav det videre til de bekymrede borgere fra Korsør, som havde meget høje PFAS-koncentrationer i blodet efter at have spist kød med højt PFAS-niveau.   

I dybden med PFAS-spørgsmålene 

Men som så ofte i forskning kræver lovende resultater yderligere undersøgelser. Derfor blev de opsigtsvækkende blodprøve-resultater også startskuddet til et travlt forår for Tina Kold Jensen.  

For hun besluttede sig hurtigt for at gå efter et ERC Advanced Grant for at kunne komme mere i dybden med PFAS-spørgsmålene.  

Og så begyndte hun at række ud til hele sit internationale forskningsnetværk for at få input til at udvikle sin forskningsidé.  

- Jeg har aldrig arbejdet så meget med en ansøgning, og samtidig var det virkelig sjovt. Det var utrolig interessant at dykke helt ned i al litteratur om emnet og inddrage mine mange gode kollegaer og få deres ideer til, hvordan projektet kunne formes og skærpes. Der var virkelig sådan en kampagne-stemning omkring min ansøgning, fortæller Tina Kold Jensen.  

Hun ser det samtidig som en kæmpe fordel at være del af en stor afdeling, der samler både klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin, for her har man kompetencerne til at sparre om og efterfølgende løfte en af de helt store bevillinger. Hun glæder sig til at samarbejde med hele afdelingen om projektet.  

Hver dag hele foråret 2023 sad Tina Kold Jensen og skrev på sine ERC-ansøgning – og nød processen.  

- Det, jeg allerbedst kan lide som forsker, er at få sat noget nyt i gang, og så kan jeg utrolig godt lide at skrive, så det kan forstås bredt. Det er virkelig en af mine kæpheste: Forskere skal ikke være bange for at lyde banale - hellere det end at tale hen over hovedet på folk. 

Et halvt års tid efter skulle Tina Kold Jensen så til ERC-eksamen, eller mere præcist et nervepirrende onlinemøde, hvor hun på 10 minutter skulle præsentere sin forskningsidé så skarpt og klart som overhovedet muligt. Og her var hendes forskningsnetværk igen guld værd, da de bidrog til interview-forberedelserne ved at kommentere på, hvor oplægget kunne skærpes endnu mere.  

Godt nyt fra ERC 

Og så er resten historie. På en ferie i Australien i foråret 2024 fik Tina Kold Jensen en notifikation fra ERC om, at der var nyt i hendes sag.  

Og da det endelig lykkedes at få adgang til systemet fra den anden side af jordkloden, var det godt nyt: European Research Council havde tildelt hende 2,5 mio. euro til at undersøge, hvordan PFAS påvirker vores kroppe, og hvordan vi kan få dem effektivt ud af kroppen igen. 

Hvad forventer du, der kommer ud af bevillingen? 

- Mange vigtige ting. Jeg forventer, at vi finder svar på, hvem der skal tilbydes behandling til at få PFAS ud af kroppen og hvilken behandling, der er bedst. Men endnu vigtigere skal projektet give os grundlæggende viden om, hvordan PFAS påvirker leveren og kolesterolmetabolismen. Pt. ved man ikke, hvornår de skadelige effekter af PFAS sker i kroppen på højteksponerede – det skal vi finde ud af, siger Tina Kold og understreger:  

- Med projektet kan vi potentielt mindske næste generations eksponering for PFAS.    

Og hvad er dine bedste råd til andre, der gerne vil have succes med EU-bevillinger?    

- Det gælder om at forberede sig ekstremt godt og sørge for at få input fra alle kollegaer, der ved noget om området. Man skal også være opmærksom på, at ERC-bevillinger er meget anderledes end andre typer EU-bevillinger, der har fokus på anvendt forskning og samarbejder på tværs af landene, siger hun og slår fast:  

- Man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok, for heldet følger de flittige.