Skip to main content
Servicesider

Nye analyser på dimittenders arbejdsmarkedsstatus

SDU Analytics følger dimittendårgang 2020, måned for måned, via DREAM-data (Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase).

Monitoreringen giver indsigter i, hvorledes dimittendårgang 2020 klarer overgangen til arbejdsmarkedet, og fungerer således som en ”early warning” ift. UFMs opgørelser af beskæftigelse og ledighed.

Monitoreringen er opgjort for henholdsvis SDU samlet set, på fakultetsniveau og for uddannelserne/grupper af uddannelser, hvor diskretioneringen tillader dette.

 

Dimittendårgang 2020 er udfordret

Find analysen her på analyser.sdu.dk

  • I løbet af 4 måneder er SDU’s situation med 41% i fuldt beskæftigelse nået op på, at 56% af kandidatdimittender har denne status. Det betyder, at over 400 flere dimittender er kommet i fuldtidsjob i perioden fra august 2020 til november 2020.
  • Fordelt på fakulteter er den største procentpoints fremgang sket på Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige fakultet  (hhv. 22 og 19 procentpoint).
  • Kandidatdimittender fra Humaniora har den lavest andel af fuldtidsbeskæftigede efter fire måneder ved seneste opdatering (36%),  mens kandidatdimittender fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har den højeste andel i fuldtidsbeskæftigelse (72%).
  • Uddannelsesmæssigt er der en håndfuld uddannelser spredt på tværs af fakulteter, hvor andelen af beskæftigede er i negativ udvikling, og en håndfuld uddannelser med status quo. Dette forhold bør have en særlig opmærksomhed.
  • De kommende opdateringer rammer månederne, hvor der har været lukket mere ned, end i efteråret 2020, hvorfor vi forventer, at der dukke forskydninger op i opgørelserne, som sandsynligvis er relateret til corona-restriktionerne.

Dimittendårgangen er inddelt i kvartaler i relation til dimissionstidspunkt (Q4-2019, Q1-2020, Q2-2020 og Q3-2020) i forhold til at spotte arbejdsmarkedsrelaterede effekter, fx sæsonudsving og coronapåvirkning.

Data opgøres en gang om måneden i takt med, at Danmarks Statistik modtager DREAM-opdateringerne.

Rent teknisk er der en forsinkelse i data, der betyder, at første statusmåned i monitoreringen er august 2020. Nu er der data for fire måneders forløb frem til og med november 2020 at studere nærmere her

Spørgsmål til monitoreringen kan stilles til Bruno Mølgaard Geertsen via mail.

 

Fortsat udsigt til højere dimittendledighed

Find analysen her på analyser.sdu.dk

I SDU Analytics har vi opdateret vores prognose for den samlede ledighedsprocent for SDU’s kandidatdimittender, da UFM har opdateret deres grunddata.

Vi ser fortsat ind i et ledighedsniveau for gennemsnitlig ledighedsgrad 4.-7. kvartal efter dimission på ca. 15% for dimittendårgang 2019 beregnet via fem forskellige modeller.

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at UFMs opgørelse af 4. kvartalsledigheden for dimittendårgang 2019 både i sektoren (17%) og SDU (20%) viser en stigning i procentpoint i forhold til tidligere års niveau.

Hertil kommer at prognosen ikke tager højde for eventuelle coronarelaterede påvirkninger af arbejdsmarkedet, hvorfor det samlet set er sandsynligt, at prognosen på nuværende tidspunkt kan være for optimistisk.

Vi ser frem mod en dimittendledighed for gennemsnitlig ledighedsgrad 4.-7. kvartal for dimittendårgang 2019, der i forhold til tidligere dimittendårgange vil stige til ca. 15% (prædiktionsmodellerne) eller ca. 17% (alene ud fra historisk sammenhæng mellem 4. kvartal og gns. 4-7.kvartal).

Coronapandemiens påvirkning af arbejdsmarkedet gør det vanskeligt at vurdere den usikkerhed, der er i forudsigelserne, men alt peger på højere dimittendledighed for dimittendårgang 2019 og 2020 end for de tidligere dimittendårgange. Se med på analyser.sdu.dk.

Spørgsmål til prædiktionerne kan stilles til Agner Holmbjerg Schibler via mail.

Redaktionen afsluttet: 22.02.2021