Skip to main content
Servicesider

QS Dimittenders Beskæftigelsesranking er offentliggjort

SDU opnår fremgang siden 2019, og placerer sig nu i rankinggruppen 201-250 blandt 550 af verdens universiteter, som opnår en international ranking ift. beskæftigelse. Særligt indenfor partnerskaber med erhverv klarer SDU sig godt, og opnår i år en placering som nummer 44.

Det er anden gang, SDU deltager i QS Dimittenders Beskæftigelsesranking, og der er fremgang i tre ud af fem indikatorer, mens en enkelt går tilbage, og en opnår samme point som sidst.

Sammenlagt betyder den forbedrede scorer, at SDU rykker op i den overordnede ranking til en placering i gruppen 201-250.

Der er i årets ranking rangeret 550 universiteter på verdensplan (679 universiteter deltager som udgangspunkt i rankingen, og heraf er de 550 efterfølgende rangeret). SDU placerer sig altså i den bedre halvdel af verdens rangerede universiteter her. ,

SDU blev i 2019 placeret i gruppen 251-300, og her blev kun rangeret 501 universiteter på verdensplan, så fremgangen for SDU er altså både i den absolutte og relative placering. Relativ placering forstået på den måde, at jo flere universiteter der rangeres, jo større er konkurrencen om placeringerne.

Værd at bemærke er scoren af SDU’s praksis ift. partnerskaber med arbejdsgivere, som placeres på nr. 44 blandt alle de deltagende universiteter.

Graf over pointfordeling til indikator

Særligt indenfor beskæftigelsen og partnerskabet med arbejdsgivere er der fremgang siden sidst.

I 2019 blev SDU vurderet til en overordnet scorer på 27,6-32,2 point, mens den eksakte scorer for 2021 er 36 point.

 

Indikatorer

SDU opnår meget forskellige point i indikatorerne, og de vægtes samtidig forskelligt i den samlede beregning af rankingen.

Tabellen nedenfor viser placeringen, SDU opnår i hvert tema, samt hvor meget temaet vægtes i beregningen af den samlede ranking (som er 201-250 for SDU i 2021).

Tabel over SDU's placering i hvert tema

Partnerskab med arbejdsgivere er den kategori, som SDU performer klart bedst i. Her undersøges for forsknings- og samarbejdspartnerskaber med eksterne parter. SDU går 14 point frem i dette tema i 2021, og rykker fra en rangering på 91 i 2019 til 44 i 2021 blandt verdens universiteter.

Beskæftigelse ser på ansættelse af dimittender indenfor de første 12 måneder efter dimission. Her er også fremgang at spore siden sidst. Der opnås 6,4 flere point i forhold til 2019, men rankingen forbliver stadig på 200+.

Rygte blandt arbejdsgivere måles via spørgeskema, hvor arbejdsgivere vurderer, hvilke institutioner de finder de mest kompetente, innovative og effektive dimittender. Her er sket en forbedring fra 15,2 til 18,8 point siden sidste undersøgelse.

Trods forbedring er SDU’s placering dog forsat ikke blandt de 300 højest placerede, hvilket også påvirker den samlede score, da dette forhold vægter 30% af den samlede score.

Alumnes resultatet henviser til en undersøgelse af uddannelsesbaggrunden blandt over 40.000 personer blandt verdens mest innovative, kreative, rige, entreprenante og filantrope. SDU får lidt lavere point denne gang (16,5 mod 18 i 2019), og placerer sig i gruppen 301+ ligesom sidst.

Arbejdsgiver-student relationen vurderer, hvor mange forskellige arbejdsgivere/ansatte som er til stede på universitetets campus i forhold til studerende. Tanken er, at jo flere arbejdsgivere/ansatte som er til stede, jo bedre mulighed har de studerende for at etablere aktiv kontakt indenfor feltet (netværke, få ny viden, tæt på forskning og karrierekendskab). Både i 2019 og i år tildeles SDU 1 point i denne kategori, og rangeres 201+.

QS Dimittenders Beskæftigelsesranking er en blandt flere rankings, som foretages af QS.

Se mere om vores rankings på analyser.sdu.dk

Redaktionen afsluttet: 22.09.2021