Skip to main content
Servicesider

       Oplæg og kompetenceudvikling

Som universitet skal vi omstille os selv, vores måde at uddanne, forske og samarbejde på til en digital virkelighed. Dvs. SDU skal forandre sig!

På sigt giver det ganske enkelt større effekt, hvis vi ­- fremfor kun at have fokus på at optimere brugen af det bestående - også udnytter strømmen af nye teknolo­giske muligheder. Det betyder imidlertid også, at flere af os kommer til at arbejde med komplekse opgaver og med udvikling af de systemer, vi bruger i dagligdagen, end det er set tidligere. Det gælder f.eks. i relation til de nye tværgående systemer ‘Nyt SIS’ og ‘Fremtidens ESDH’.

Forandring bliver således et permanent vilkår. Og selvom de mange ændringer kan føles som en uendelig strøm af afbrydelser i vores arbejde, er det simpelthen nødvendigt, at vi betragter de teknologiske forstyrrelser som mulig­heder frem for forstyrrelser. 

Det betyder også, at der vil være brug for løbende kompetenceudvikling, så vi fortsat kan løse vores arbejdsopgaver effektivt og med høj kvalitet. Viden og kompetencer er ikke i samme grad som tid­ligere langtidsholdbare, hvorfor løbende kompetenceudvikling er et mustDet kan være alt lige fra side­mands­oplæring og webinarer over e-læring og fysiske kurser til en masteruddannelse. Det afgø­rende er, at man øger sin viden og færdigheder over tid, og at disse nye kompetencer kommer aktivt i spil.

For at imødekomme efterspørgslen efter kompetenceudvikling indenfor digitalisering tilbyder SDU Digital – alene eller i samarbejde med andre, f.eks. SDU HR/Arbejdsmiljø og Udvikling - at holde oplæg og kurser om en række emner:

Introkursus for nye medarbejdere
SDU Digital, Compliance deltager ved alle introduktionskurser for nye medarbejdere, på både dansk og engelsk. Formålet her er at gøre nye medarbejdere bekendt med det arbejde SDU laver omkring personoplysninger, og hvordan vi passer på disse.

Generelle oplæg om informationssikkerhed og GDPR
SDU Digital, Compliance kommer gerne ud til afdelinger og holder oplæg om informationssikkerhed og GDPR, samt de heraf følgende problemstillinger på SDU.

Generelt GDPR-kursus i itslearning
Kurset giver den indledende indføring i GDPR, og hvorfor det er relevant at være bekendt hermed i regi af de opgaver, der udføres på SDU.

Udvidet GPRR-kursus i itslearning
Kurset er for medarbejdere, som arbejder mere indgående med de problemstillinger, persondatabehandling kaster af sig.

GDPR og indsamling af forskningsdata og personoplysninger
SDU Digital, Compliance udbyder sammen med HR et kursus for personale, som arbejder med indsamling af forskningsdata og personoplysninger. Kurset er rettet mod VIP-medarbejdere, med det formål at give kendskab til de områder, hvor GDPR er særligt relevant for deres arbejde.

GDPR og HR- og Studieadministrative processer
SDU Digital, Compliance udbyder sammen med HR et kursus for personale, som arbejder med HR- og Studieadministrative processer, da disse indeholder mange personoplysninger. Kurset er rettet mod TAP-medarbejdere, med det formål at give indblik i de relevante GDPR-problemstillinger indenfor området. Oplæg kan skræddersys til den enkelte afdeling efter behov.

Kursus i projektledelse for TAP - modul 1
Projektudvikling og projektstyring med udgangspunkt i SDU's projektmodel. 
Læs mere på kursussiden.

Kursus i projektledelse for TAP - modul 2
Ledelse af projektets interessenter.
Læs mere på kursussiden.

Arrangementer i Projekt- og Porteføljenetværket
Læs mere om netværket og netværksarrangementerne.

Aspekter af projektledelse
Har I brug for at få belyst aspekter af projektledelsesprocessen, så kontakt Projektkontoret (PMO’et) projekter@sdu.dk. Så finder vi en relevant oplægsholder/sparringspartner. I kan i øvrigt orientere jer om projektledelse og projektorganisering på SDU's projekt-site her: 
Projektorganisering på SDU.

Oplæg om systemforvaltning
v/Pia Jensen fra SDU Digital, Transformation.
Læs mere om systemforvaltning.

Procesnavigatør
BPMN og Visio for fagspecialister og operationelle systemejere: En introduktion til at forstå arbejdet med processer med afsæt i deltagernes dagligdag og de udfordringer de møder i den daglige opgaveløsning.

Opfølgning på kursus for procesnavigatører
Åbne spørgetimer – procesnavigatører kan få sparring på deres procestegninger og alt omkring dem hver mandag og torsdag mellem 15.00 og 15.30. 
Deltag i spørgetimen.

Netværksmøder
(forudsætter at man har deltaget på procesnavigatørkurset) – en form for supervisionsmøder i grupper på max. 6 personer, 1 gang hver anden måned, hvor vi hver gang drøfter 1 tegning fra en af deltagerne, som vedkommende gerne vil have sparring på.

Entreprisenavigatør
Arkitektur for projektledere, system- og procesejere: En introduktion til sammenhængen mellem arkitektur og projektledelse, hvor deltagerne får en basal forståelse for arkitektur, og hvad arkitekter kan bidrage med i digitaliseringsprojekter.

Informationsnavigatør
Begreber, data og beslutninger/DMN for fagspecialister, operationelle systemejere, dataansvarlige, IT-administratorer og udviklere: En introduktion til begrebsmodellering og sammenhængen mellem begreber, datasæt og IT-systemer, samt modellering af beslutninger ved hjælp af DMN.

Mikro introduktion til de grundlæggende begreber, vi arbejder med på SDU (webinars)

  • Hvordan definerer vi et IT-system?
  • Hvordan definerer vi en medarbejder på SDU?
  • Grundlæggende procesmønstre (beslutninger, kommunikation og aktivitetsflows)

Afklaring af kompetencebehov

SDU Digital, Transformation og SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling er desuden p.t. i gang sam­men med fakulteterne og udvalgte fællesområder (Studieservice, Økonomi og HR) at afdække de øgede kompetenceudviklingsbehov.

Resultatet af dialogen med fakulteter og fællesområder er et ’bruttokatalog’ over identificerede behov, samt ideer til at imødekomme dem. Bruttokataloget tænkes anvendt til fælles prioritering på tværs af SDU, og som afsæt for udvikling af konkrete kompetenceud­vik­lings­­tilbud og -aktiviteter.

Målet er at styrke medarbejdernes – i første omgang TAP’ernes/administrationens - digitale kom­petencer. Det vil ske ved at målrette/opdatere eksisterende og udvikle nye kompetenceud­vik­lings­tilbud. 

SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling og SDU Digital, Transformation har sammensat et udviklings­team for digitale kompetencer, så vi har udviklingskraft til at udvikle kompetence­udviklingstilbud (kurser m.v.), der svarer på de kompetenceudviklingsbehov, vi får identificeret i samarbejde med fakulteter og fællesområder. Gruppen består af Karna Kühnell Gautier og Lisbeth Nylandsted (SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling) samt Nina Thorsted Petersen og Birgitte Hjem Paulsen (SDU Digital, Transformation).

Helt konkret kigger vi lige nu sammen med medarbejdere fra HUM/SAMF og Studieservice på et system- og dataforståelseskursus for administrative medarbejdere, der arbejder i studieadministra­tive systemer på fakulteterne (forstå sammenhænge mellem systemerne, kende dataflowet mellem systemerne, forstå konsekvensen af manglende datakvalitet).

I AEU-regi arbejder vi sammen med Århus Universitet om at udbyde kurser i systemforvaltning. Find kurserne under IT OG DIGITALISERING her på siden: https://aeu.dk/arrangementer/

Sidst opdateret: 28.11.2023