Skip to main content
Servicesider

IT-sikkerhed på rejsen

Når du tager til udlandet, skal du være ekstra opmærksom på IT-sikkerhed. Når du rejser som en del af dit arbejde, tager du også dit arbejde ud fra vante rammer. På hotellet, i lufthavnen, på konferencen eller på en samarbejdspartners kontor står du uden for mange af de sikkerhedsforanstaltninger, som derhjemme beskytter dig, dit udstyr og SDU’s data. Derfor hviler en større del af sikkerheden på dine skuldre.

IT-sikkerhed inden du rejser

Test alle dine elektroniske enheder for tekniske problemer, før du tager afsted.

Få kendskab til de nyeste IT-sikkerhedsprincipper, herunder hvordan du undgår phishing, beskytter dine data og bruger stærke adgangskoder.

Ordet ”burner” referer til IT-udstyr der kan efterlades eller destrueres inden eller efter hjemrejse. Ved rejse til fx Kina, Rusland og Iran anbefales det, at du kun medbringer midlertidige computere og telefoner, da der er risiko for, at din mobile enheder bliver inficeret med spion-software. Du kan låne både telefon og PC af Servicedesk. Gå i dialog med Servicedesk om den rigtige løsning for dig.

Det anbefales, at du kun medbringer de dokumenter, du har behov for at kunne tilgå på turen.

Vær extra opmærksom på IT-sikkerhed inden du rejser. Det medfølger extra risici ved rejser i udlandet. Konsulter med fordel udenrigsministeriet hjemmeside, for at få flere informationer for dit rejsemål.

Lav backup af dine vigtige filer og data (f.eks. i OneDrive), så du ikke mister dem, hvis dine enheder bliver stjålet eller beskadiget.

IT-sikkerhed under rejsen

Hold øje med dine elektroniske enheder, når du bruger dem offentligt, og undlad at efterlade dem uden opsyn.
Undlad at bruge offentlig tilgængelige usb-opladere. Både stik og kabel kan være kompromitteret.
Sæt aldrig ukendte usb-stick mm. ind i din computer.

Undgå brug af private enheder til at tilgå SDU data, når du er på rejse.

Undgå at have Bluetooth tændt under din rejse. Det gælder både telefoner og computere.

Undgå at forbinde til usikre eller ukendte wifi-netværk, da de kan være sårbare over for hacking og dataaflytning. Det gælder specielt for “åbne” netværk i lufthavne eller lignende.

IT-sikkerhed efter rejsen

Hvis du har arbejdet med dokumenter, regneark eller andet under rejsen, som udelukkende findes lokalt på det lånte udstyr, bør du kopiere det. Spørg evt. Servicedesk til råds.

Har du medbragt din vanlige arbejds-PC til fx Kina, og har det ikke været muligt for dig at kunne holde øje med den hele tiden fx ved sikkerhedskontrol i lufthavnen, anbefales det, at  din PC kasseres eller som minimum geninstalleres, når du er kommet hjem. Kontakt Servicedesk for hjælp.

Hvis du har oplevet usædvanlig aktivitet eller mistanke om kompromitteret sikkerhed under rejsen, bør du informere SDU’s informationssikkerhedschef på ciso-sdu@sdu.dk

Som en sikkerhedsforanstaltning, når du vender tilbage fra lande hvor man skal være extra opmærksom (Rusland, Kina, Irak), bør du ændre adgangskoder til dine konti for at forhindre uautoriseret adgang.

VPN til din rejse

Hvis du er interreseret i at få en VPN på dine devices, så din netværks-aktivitet udelukkende gå igennem SDUs netværk, kan du kontakte servicedesk. Dette kan være relevant hvis du rejser til et land hvor dele er internettet er mørklagt. Det kunne f.eks være Kina, eller andre URIS-lande, hvor der er dele af internettet der ikke kan tilgås eller man kan være bange for at der er nogle der "lytter" med. 

Yderligere informationer

Læs mere om IT-sikkerhed på rejsen hos Center for Cybersikkerhed.

Sidst opdateret: 28.11.2023