Skip to main content
Servicesider
SDU´s primære logo:

 

 

 

Retningslinjer for brugen af SDU’s logo
  • SDU-logoet (præfiks og gren) er et selvstændigt, færdigt design. Der må ikke tilføjes et element eller på anden måde ændres på logoets eksisterende udtryk.
  • Æblegrenen eller andre dele af SDU’s logo må ikke benyttes i egne illustrationer eller logoer.
  • Brug fortrinsvist SDU logo med det fulde navn under. Vurdér altid formatets størrelse.
  • Det sorte logo er primær logo, og det bruges på alle farvede flader undtagen sort og meget mørke billeder, hvor man kan benytte logoet i hvid.
  • Størrelsen på egne logo’er må ikke overskride størrelsen på SDU’s logo.
  • Afstanden til SDU’s logo skal være som defineret i designguiden under ”frizone”.
  • Eventuelt navn på enhed i forbindelse med SDU’s logo skal være udformet i henhold til designguiden, det vil sige, at font- og punktstørrelsen skal være som angivet i guiden.
  • Ved finansiering af større eksterne kilder eller særlige samarbejder bestemmes logoplaceringer lejlighedsvist af bevillingsaftalen. Hvis intet andet er aftalt står SDU’s logo først på rækken.

Standard branding af enheder under SDU, 2 varianter

Med standard branding menes, at institut, center eller projekt altid optræder sammen med SDU logoet, men som selvstændige enheder, se nedenfor. Dette for at understrege, at præfikset SDU + æblegren er Syddansk Universitets logo. SDU + æblegren betyder ”Syddansk Universitet”.

Variant 1 – standard branding


Variant 2
Er der tilfælde, hvor kun et grafisk element er tilladt, kan institut, center eller projekt og Syddansk Universitet’s logo kobles sammen, og nedenstående variant kan anvendes.



Variant 1 er den anbefalede variant og vil som udgangspunkt blive foreslået, da SDU’s fulde navn er den hurtigst afkodelige afsenderidentitet. Det er derfor vigtigt, at navnet Syddansk Universitet skrives ud, så det først på kommunikationsproduktet eller først i en tekst, er tydeligt hvem afsender er.

Udvikling af særlig logotype

Variant 1
”Standard branding variant 1 med ikon”
(for forskningsenheder). Ikonet udarbejdes af Art Director i Grafisk Center, så ikonet er i overensstemmelse med SDU’s visuelle identitet på tværs af alle enheder på SDU.



Variant 2
Visuel pakke bestående af: Bloksystem og særlig marker (en visuel markør / ikon) til kasse i bloksystem.



Variant 2 gives til enheder, der vurderes at have et særligt strategisk potentiale over for en given målgruppe. Det er direktionen, der vurderer den strategiske vigtighed for SDU og træffer beslutning efter indstilling. Indstilling skal godkendes af øverste ledelse på fakultetet. Et strategisk udvalgt center/enhed/projekt får i samarbejde med Art Director i SDU Kommunikation udarbejdet den visuelle pakke.

For mere information og flere eksempler gå da til SDU’s designguide.

Sidst opdateret: 26.04.2024