Skip to main content
Servicesider

Send din kommentar

Redaktørguide til informationsskærmene

Retningslinjer for infoskærmene på SDU

SDU har et infoskærmsystem, der findes på mange lokaliteter på alle campusser og er under stadig videreudvikling. Skærmene bruges til både information af generel karakter for alle men kan - afhængig af den fysiske placering - også bruges til specifik og målrettet kommunikation til afgrænsede målgrupper. Primære målgruppe er studerende, sekundær ansatte.

Systemet er organiseret i en række skærme (i Viewnet-editoren kaldet ’gallerier’) spredt ud over alle campusser. De enkelte skærme har en eller flere kanaler tilknyttet, som der transmitteres indhold fra. Dvs. som redaktør producerer du (eller du får andre til at producere) indhold og uploader dette til de kanaler, du er redaktør for. Indholdet vises på de fysiske skærme, som er tilknyttet de pågældende kanaler.

Kommunikationsafdelingen har adgang til at administrere alle skærme og kanaler, men der er også mulighed for decentral adgang og redaktion, hvor den fysiske placering lægger op til det.

Det er den lokale redaktørs ansvar at sikre et flow af relevant nyt/annoncer på skærmene. Vær dog opmærksom på, at Kommunikation også må benytte disse skærme, hvor det skønnes relevant, fx via kanalen ’SDU Campusbyerne’. Vægtningen af lokale og generelle annoncer foregår typisk i en løbende dialog mellem den lokale redaktør og Kommunikation (Mimo).

Skærmene skal i vid udstrækning skal være en brugerdreven platform, hvor redaktørernes fornemmeste opgave er at kvalitetssikre indholdet. Vi opfordrer derfor til, at man som redaktør animerer de studerende og andre annoncører til at fabrikere egne annoncer ud fra retningslinjerne her i dokumentet. Det er dog kun redaktører, som kan uploade/publicere annoncer/indhold.

Du logger ind med brugernavn og password på Viewnet-editoren

Pr. januar 2021 skal der benyttes en app, som installeres på computeren.

App'en kan hentes på viewnets googledrive.

Generelt:  Mikkel Larris: mlarris@sdu.dk og Mimo Antabi: mantabi@sdu.dk (kommunikation@sdu.dk)

Biblioteket: Jeppe Lomholt Akselbo, ja@bib.sdu.dk ,
Campus Esbjerg: Sara Christine Nielsen, sach@sdu.dk
Campus Kolding:  Anne Lieberg, anli@sdu.dk 
Campus Slagelse: Kirsten Lambert, kirsten@sdu.dk  
Campus Sønderborg: Lene Hviid Petersen, lehp@sdu.dk )
Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Odense: Mathilde Hollmann, mhollmann@health.sdu.dk,
 

 

Hvordan producerer jeg indhold?

 Nedenfor finder du en række gode råd og erfaringer, som gerne skulle gøre det hele lidt nemmere og mere overskueligt for dig.

Der kan enten lægges et færdigt stykke grafik ind eller der kan skrives tekst osv ind i editoren.

Viewnet-editoren har begrænsede muligheder, så fat dig i korthed. Typisk kunne det fx se sådan ud:

Overskrift: Få adgang til SDU’s infoskærme
Underoverskrift: Spred dit budskab på alle SDU’s campusser
Brødtekst:
• Koncert for alle studerende?
• Motionsløb til fordel for Afrika?
• Nye regler for SU pr. 1. april?
Link/url: Angiv gerne et link til mere information: Men brug KUN kort-URL adresser eller fx Læs mere på www.sdu.dk. Det er, hvad der er plads til.
Husk at folk typisk ikke bliver stående og betragter skærmene i længere tid, men blot går forbi, mens de kigger ud af øjenkrogen. Så: Keep it simple!

 

Har du et godt foto, der kan illustrere dit budskab, så brug det! Husk dog, at der skal være godt med data i, du skal have copyright til det, og det skal helst op på en størrelse på fx 3000 x 2000 pixel. Har du ikke noget foto - så kan vi hjælpe dig med at finde et.

Viewnet har 12 færdigdesignede skabeloner. T’et i skabelonen viser tekstens placering, M’et viser fotoets (mediets) placering. Prøv dig frem! Tip: Lav gerne en ’canvas’ i Photoshop med målene 1920 x 842, og placer dit foto her, så det passer med Viewnet-skabelonens billedeplacering. Gem som jpg, indsæt i Viewnet og skriv teksten her.

Er du lidt kreativ, kan du designe dine egne opslag med tekst, foto og grafik fuldt integreret og uploade disse fra din computer til Viewnet-editoren. Det giver dig langt flere layout-muligheder.

  • Den færdige fil skal have målene 1920 x 842 pixel. (for Campuskollegiet: 1080x1760 pixels).
  • Der kan benyttes jpg og png format.
  • Her benyttes skabelon 10 i Viewnet –editoren.
  • Hvis du er i tvivl om opløsning, skal den altid være 72 dpi.

Informationsmængden for denne færdige fil skal overholde de samme retningslinjer som ovenfor - keep it simple.

Det er også muligt at køre film på infoskærmene. Filmen må max vare 15-20 sek., og da der ikke er lyd på skærmene, skal den kunne leve uden.

Filmen uploades som MPEG4 (h264 komprimeret så den fylder så lidt som muligt). Her benyttes skabelon 12. Youtube er ikke længere en optimal løsning.

Ønsker du at annoncere på den udendørs storskærm i Odense gælder her særlige forhold pga. skærmens relativt dårlige opløsning. Det kræver færdige jpg-filer i formatet 1920 x 900 px. Du kan kontakte mantabi@sdu.dk eller mlarris@sdu.dk, hvis du har information, som kunne være relevant at få på storskærmen.

Hvid baggrund er no go på udendørsskærmen (pga. strømforbrug og ’lysforurening’).

Vær opmærksom på ikke at overlæsse din skærm med info. Ellers risikerer du, at forbipasserende skal stå meget længe for at læse den relevante information. Alt efter typen af information bør du som tommelfingerregel regne med i alt 10-12 slides pr. skærm. Hvis du har flere kanaler tilknyttet din skærm, skal dette naturligvis tages med i regnestykket.

Som tommelfingerregel bør hver enkelt annonce ikke vises længere end 15-20 sekunder.

Vær opmærksom på slutdatoen for visning af din annonce. Sørg for regelmæssigt at luge ud, således at der kun vises relevant information på skærmene.

Det er gratis at reklamere på skærmene, og da gratis reklame er eftertragtet, oplever vi et stort antal henvendelser om at få lov til at annoncere. Derfor har vi udarbejdet følgende retningslinjer:

  • Annoncen skal henvende sig til studerende og/eller ansatte ved SDU 
  • Som udgangspunkt må der ikke annonceres for private, kommercielle tiltag med undtagelse af universitetets kantine og lign. 
  • Annoncøren skal have væsentlig tilknytning til SDU enten i form af organisatorisk forankring eller økonomisk støtte. 
  • Endelig henstiller vi til, at man som redaktør bruger sin sunde fornuft: Dvs. ingen hadefulde budskaber, politisk propanda, annoncer med eksplicit seksuelt indhold, opfordringer til overdreven druk etc.


Øvrige skærme på SDU

SDU har anpart i en kæmpe outdoor LED i Alsion. Hver aktør (herunder SDU) har en kanal med plads til max 3 slides. Formatet: 420 x 660 pixels.
Der særlige forhold/begrænsninger:

  1. Aktiviteten skal være en SDU-aktivitet, dvs. SDU skal enten være hoved- eller medarrangør eller på anden vis have en væsentlig andel i arrangementet (Studenterorganisationer forankret i SDU falder inden for denne kategori)
  2. Målgruppen for aktiviteten skal være bred (dvs. events målrettet et specifikt studie/gruppe studerende markedsføres ikke på LEDen) Eksempler på aktiviteter kunne være: Åbent hus, Forskningens Døgn, populærvidenskabelige gæsteforelæsere, semesterstartsfest etc.

Henvendelser vedr. kravspecifikationer, hjælp til layout mv.: Mikkel Larris, mlarris@sdu.dk / grafiskcenter@sdu.dk

SDU råder over en stor outdoor LED ved Slagelse banegård.

  • Formatet er 384 x 288 pixels. Her gælder samme begrænsninger som Sønderborg.
  • Ved film skal der lægges filter på af hensyn til lysmængden og risiko for at blænde DSB, dvs der må ikke anvendes en helt hvid baggrund med tekst på.
  • Der er i efteråret 2020 skiftet system til Immediad (https://cm.immediad.com/)
  • Kontakt Kirsten Lambert, Campuskoordinator i Slagelse, for at få lagt indhold på skærmen.

Obs! Til denne skærm benyttes et andet brugerinterface end Viewnet. (Immediad)

Til pylonerne benyttes Viewnet.

  1. Pylonen på Fioniavej består af 2 skærm-felter: Et topfelt (288 x 288 pixels) og bundfelt (288 x 432 pixels) ialt 288 x 720 px.
    I topfeltet vises skiftende info og i bundfeltet vises et SDU kort/vejvisning til parkering.
  2. Pylonen på Moseskovvej består af 2 skærm-felter: Et topfelt (176 x 192pixels) og bundfelt (176 x 240 pixels) ialt  176 x 432 px .
    I topfeltet vises skiftende info og i bundfeltet vises et SDU kort/vejvisning til parkering.

Grafikken lægges ind som et samlet stykke grafik. Send info til kommunikation@sdu.dk / grafiskcenter@sdu.dk som vil lægge informationerne ind i systemet.

Til pylonen benyttes Viewnet.

Opslag produceres i formatet 324 x 648 pixels. 

Der er to typer information, der kan komme i betragtning til offentliggørelse på pylonerne (topfeltet):

  1. Større arrangementer af bred karakter fx Årsfest, HCA Lectures, Karrieredage og lign. Til disse arrangementer designer Kommunikation indhold. På den måde sikres visuel sammenhæng med begivenheden.
    Teknisk Service og Kommunikation har en løbende dialog om disse arrangementer.
  2. ’Det sker i dag’: Løbende, mindre events, fx konferencer, ph.d-forsvar etc. Disse annonceres i ren tekstform, og administreres af SDU Kommunikation.

Visningsinterval: 15 sek.

For de tre ovennævnte skærme gælder det, at de alle viser et årstidsbestemt velkomstslide, som veksler mellem events, eller står alene, hvis der ikke er nogle aktuelle events.

Sidst opdateret: 06.02.2024