Skip to main content
HR

Individuel kontrakt

Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt at ansætte medarbejdere på individuel kontrakt. Dette vil i så fald fremgå direkte af ansættelseskontrakten, herunder med begrundelsen for ansættelse på individuel kontrakt.

At blive ansat på individuel kontrakt betyder, at de overenskomster og kollektive aftaler der gælder mellem Skatteministeriet og personaleorganisationerne, ikke finder anvendelse på ansættelsesforholdet. Dette er fx tilfældet hvis:

  • Medarbejderen ikke har en uddannelse, som passer ind under personkredsen for overenskomsten / den kollektive aftale,
  • Medarbejderens jobfunktion falder uden for overenskomsten / den kollektive aftale,
  • Medarbejderen udfører sit arbejde i udlandet.

Når overenskomsterne og de kollektive aftaler ikke finder anvendelse på disse typer ansættelsesforhold, kan det heller ikke i kontrakten aftales at de alligevel finder anvendelse. Hvis det findes hensigtsmæssigt, at en medarbejder på individuel kontrakt har vilkår, der svarer til overenskomstansatte på et sammenligneligt område, vil det i en række tilfælde kunne aftales, at man læner sig op ad en given overenskomst / kollektiv aftale.

Sidst opdateret: 03.07.2023