Skip to main content

Andet

05.04.2022

Sharon Millar fratræder som institutleder ved Institut for Sprog og Kommunikation

Sharon Millar fratræder efter eget ønske sin stilling som institutleder ved Institut for Sprog og Kommunikation den 31. august 2022. Årsagerne er personlige. Hun forlader SDU i løbet af vinteren 2022 for at gå på pension.



Sharon Millar har været institutleder siden januar 2019 og har været glad for de kollegiale fællesskaber på instituttet, fakultetet og SDU, som hun kommer til at savne.



Dekan Simon Møberg Torp udtaler i den forbindelse:



- Jeg vil gerne takke Sharon for en stor, flittig og engageret indsats for ISK og Humaniora. Hun har arbejdet hårdt for at udvikle ISK og altid talt kollegernes og instituttets sag i fakultetets ledelsesgruppe. Vi kommer til at savne hende.