SDU-forskere bidrager til at opspore vold i familier

Regeringen har afsat mere end 200 millioner kroner til en lang række initiativer, der skal bidrage til, at færre udsættes for vold i familien og at færre børn vokser op i et hjem med vold.

Et hold af forskere fra Klinisk Institut og Institut for Psykologi er med i forarbejdet til de kommende anbefalinger, der skal klæde de fagpersoner, som møder gravide, kommende og nye forældre på til at finde frem til dem, som er i risiko for eller allerede udsættes for vold i deres nære relationer.

-Tidligere forskning tyder på, at omkring fire procent af danske kvinder og to procent af danske mænd årligt angiver fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere partner, fortæller Ditte Søndergaard Linde, som er lektor med speciale i kvinders sundhed ved Klinisk Institut og har stået i spidsen for arbejdet med rapporterne. 

-Samtidig estimerer verdenssundhedsorganisationen, WHO, at mere end 20 procent af danske kvinder i løbet af deres liv udsættes for partnervold. Så det er stort problem, som vi kan afhjælpe, hvis vi bliver bedre til at identificere voldsudsatte og voldsudøvere, så de tidligere kan få hjælp. At være udsat for vold har nemlig store sundhedsmæssige konsekvenser for hele familien – både på kort og lang sigt.

Mange faktorer spiller ind

Ditte Søndergaard Linde har sammen med forskerkolleger fra Institut for Psykologi og Klinisk Institut på SDU samt læger og jordemødre på Odense Universitetshospital gennemgået den internationale forskning på området.

De har set på, hvordan man bedst kan opspore vold, hvilke indsatser der findes mod vold, hvilke faktorer der har betydning for sundhedsprofessionelles opsporing og håndtering af vold, og hvad der kan stå i vejen for, at voldsudsatte eller voldsudøvende gravide, kommende eller nye forældre tager imod tilbud om hjælp og deltager i de eksisterende indsatser.

-Der er mange faktorer i spil, når det kommer til at opspore og afhjælpe vold i nære relationer. Der er et stort stigma forbundet med voldsudsættelse, og der kan være mange bekymringer blandt gravide og deres familier omkring, hvad konsekvenserne vil være for hele familien, såfremt man fortæller om voldudsættelse.

Fagpersoner kan gøre en forskel

Forskning viser også, at det hjælper mere, hvis eksempelvis jordemødre spørger alle gravide om voldsudsættelse på en systematisk måde, end hvis de ikke spørger.

Vold går på tværs af sociale lag, og kan udøves på mange måder, så det kan være svært for den sundhedsprofessionelle at identificere. Derfor kan enkle spørgsmål til alle gravide omkring forskellige voldshandlinger og konflikter gøre det lettere for den sundhedsprofessionelle at identificere en voldsudsat.

-Vold kan være et svært emne at håndtere som sundhedsprofessionel. Vores rapporter peger især på, at der er behov for uddannelse til sundhedsprofessionelle samt tydelige retningslinjer for hvordan de skal spørge, og hvad de skal gøre, når en gravid fortæller, at hun er voldsudsat eller har problemer i parforholdet.

-Derudover har vi behov for mere viden om, hvordan vi opsporer digital vold og stalking samt bedst samarbejder på tværs af sektorer, således at jordemødre, egen læge og sundhedspleje naturligt kan samarbejde om at hjælpe hele familien over en længere periode. Endeligt ved vi meget lidt om voldsudsættelse blandt befolkningsgrupper med etnisk minoritetsbaggrund, partnere til gravide, samt hvordan vi bedst hjælper både den voldsudsatte samt voldsudøveren i forhold til at stoppe volden. Så der er stadig en masser ”huller”, som forskning mangler at belyse.

Jordemødre og sundhedspleje får central rolle

Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har opgaven med at udvikle nye anbefalinger til systematisk opsporing samt støtte- og behandlingsindsatser til gravide, kommende og nye forældre.

Det er planen, at de skal integreres i svangreomsorgen og sundhedsplejen i Danmark, da jordemødre, sundhedsplejersker og alment praktiserende læger anses for at stå i en unik position til at opspore vold.

-Vores arbejde har bestået i at bidrage med en kortlægning af de eksisterende tiltag og indsatser. Nu bliver det spændende at se, hvordan det faglige grundlag kommer til at se ud, og hvordan vi i praksis skal implementere dem i den danske sundhedssektor, når de har været i høring, fortæller Ditte Linde Søndergaard.

-Jordemødre, sundhedsplejersker og praktiserende læger er rigtig tæt på familierne, og derfor er de i en særlig position til at opspore vold. Vi er ved at udarbejde et fagligt grundlag  til opsporing af og indsatser målrettet vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter hos gravide, kommende og nye forældre, som skal hjælpe de sundhedsprofessionelle i arbejdet med opsporing af vold, fortæller sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Charlotte Kira Kimby, der kan afsløre at arbejdet blandt andet vil munde ud i håndbøger til praktiserende læger, sundhedsplejersker og jordemødre samt et kursusforløb til disse personalegrupper.