DA / EN
Error while rendering view [ContentPage Breadcrumbs].

Brand

For at en brand kan opstå eller udvikle sig, skal tre faktorer være til stede: ilt, temperatur og brændbart materiale. En brand spreder sig altid opad i sekunder, til siden i minutter og nedad i timer. Hvis et eller flere af disse elementer ændres eller fjernes, vil branden dø ud.

Følg alarmeringsinstruksen og forsøg at standse branden, hvis du føler dig tryg og kvalificeret til det:

  • Fjern ilten (ved brand i et lille rum): Luk døre og vinduer og sørg for, at der ikke tilføres ilt (fx via et åbent vindue).
  • Sænk temperaturen (ved brand i elektriske installationer eller brændbare væsker): Brug en kulsyreslukker, der køler branden til en temperatur, hvor branden dør ud.
  • Fjern det brændbare materiale (ved brand i en skraldespand eller lignende): Tag om muligt fat i genstanden og smid den ud ad vinduet.
  • Når alarmering og evakuering er igangsat i selve området, hvor det brænder, startes alarmering og evakuering af naboer først ovenpå, dernæst til siden og sidst nedenunder.

Evakuering i SDU Kommunikation

Ved brand i administrationsbygningen i Odense alarmeres ved anråb.

Benyt gule og orange veste ved evakuering. I administrationensbygningen i Odense hænger de ved udgang 30 og i stueetagen på gangen ved webkontoret.

Orange vest - NR 1 - Samlepladsleder

Medarbejderen, som tager denne vest, går ud til p-pladsområdet, og agerer samlepladsleder, hvilket betyder, at det er her, man samler sig, når man forlader bygningen.

Gul vest - NR 2 - Evakueringsleder

Medarbejderen, som tager denne vest, forlader ikke bygningen, førend vedkommende har sikret sig, at alle kontorer er tomme for mennesker. Det betyder at, evakueringslederen forlader bygningen som den sidste, hvorefter vedkommende melder til samlepladslederen, at der er tomt i bygningen.

 

Sidst opdateret: 04.12.2024