Om kurset
Data betyder mere og mere. Vi kender det fra GDPR og fra de situationer, hvor informationer om for eksempel medarbejdere ikke stemmer på tværs af vores systemer. Data hænger også sammen med mere overordnede begrebsmodeller, som vi bruger oftere og oftere, for eksempel til at få systemer til at arbejde bedre sammen og til at træne AI-modeller. Både AI- og begrebsmodeller kommer til at fylde mere og mere (fx i Nyt SIS regi, hvor Ministeriet har udarbejdet en stor begrebsmodel til anvendelse i undervisningsdelen af universiteterne). Derfor vil vi gerne lave et data navigatør kursus, hvor I får lært om de forskellige slags data, dataenes livscyklus, sammenhængen mellem data, begreber og begrebsmodeller samt sammenhængen mellem begreber, data og processer.
Forløb
Kurset består af to moduler på 2 timer, hvor vi gennemgår det grundlæggende ud fra et problem, som du selv har med til kurset. Det kan være data, der ikke stemmer sammen, eller situationer, hvor der er forskellige opfattelser af, hvad ord/begreber betyder. Imellem de to moduler er der en 1:1 samtale med underviseren, så du kan få vendt netop din udfordring. Formålet er, at du får værktøjer til at løse uklarheder i de begreber og data du arbejder med til daglig.
Program for hhv. modul 1 og 2 + nærmere info om jeres forberedelse følger.
Målgruppen for kurset er medarbejdere, der arbejder på tværs af afdelinger og processer, og med en stor kontaktflade i organisationen.