Skip to main content
DA / EN

Organisation

Ændring i fakultetssekretariatet

Sekretariatschef Niels Kring har i samråd med fakultetets ledelsesgruppe beslutte at foretage en ændring i Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat.

Af Marek Bang Poulsen, , 27-06-2022


Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat indfører teamledere i alle fakultetssekretariatets teams med virkning fra 1. august 2022:

  • Gitte Toftgaard Jørgensen bliver teamleder for Team Dekanat.
  • Søren Sten Hansen bliver teamleder for Team Studieadministration.
  • Camilla Gundlach bliver teamleder for Team Studievejledning.

Ligesom de nuværende teamledere for henholdsvis Eksterne Relationer, NAT Økonomi og NAT Kommunikation får de nye teamledere til opgave at foretage faglig koordinering og sparring om opgaveløsning, trivsel og arbejdsbelastning med de øvrige medarbejdere i deres respektive teams.

De tre nye teamledere vil fortsat være en del af driften og vil være det naturlige kontaktpunkt, hvis man som ansat har brug for at komme i kontakt med teamet.

Niels Kring vil fortsat have personaleansvaret for alle medarbejdere i de tre teams, der berøres af ændringen.

Nær ledelse og stærkere uddannelsesadministration

Ændringen sker på baggrund af gode erfaringer fra de teams i fakultetssekretariatet, der allerede i dag har teamledere – NAT Kommunikation, NAT Økonomi og Eksterne Relationer – og på baggrund af fakultetets strategiske fokus på at sikre god ledelse med afsæt i medarbejdernes trivsel.

Ændringen betyder, at alle teams kommer til at have en teamleder fremover.

Jeg mener, at Gitte, Søren og Camilla har de rette kompetencer og personlige egenskaber til at kunne blive gode teamledere. Jeg er derfor utrolig glad for, at de har sagt ja til den vigtige opgave.

Niels Kring, sekretariatschef

Der oprettes derudover en ny referencegruppe for uddannelsesadministrativ koordination og ledelse.

Gruppens opgave bliver at:

  • planlægge og sørge for administrativ understøttelse af uddannelsesudvikling
  • sætte administrative rammer og retning for uddannelsesudvikling
  • sikre uddannelseadministrativ sammenhæng på tværs af fakultetet, med inddragelse af alle relevante perspektiver
  • træffe principbeslutninger
  • støtte prodekanens arbejde
  • give input til Uddannelsesudvalgets møder
  • arbejde på et tættere samarbejde med studieadministrative medarbejdere på fakultetets institutter

Referencegruppen kommer til at bestå af Poul Nielsen, Niels Kring, Gitte Toftgaard Jørgensen, Søren Sten Hansen og Camilla Gundlach.

Omrokering af opgaver og ansvarsområder

I det følgende fremgår de ændringer i opgave- og ansvarsfordeling, som følger af den nye organisering:

Team Dekanat

  • Teamet får et øget fokus på medarbejdertrivsel og implementering af fakultetets APV-handleplan. Teamlederen bliver projektleder for denne indsats.

  • Projekt- og procesledelse af diverse projekter på fakultetet bliver et øget fokusområde for teamet.

  • Teamlederen overtager (måske) visse opgaver inden for ansættelsesområdet.

  • Teamet overdrager ansvaret for uddannelseskvalitet til Team Studieadministration.

Team Studieadministration

  • Med virkning fra 2023 overdrager teamet ansvaret for den faglige studiestart på fakultetets bacheloruddannelser til Team Studievejledning.

  • Teamet overtager ansvaret for uddannelseskvalitet.

Team Studievejledning

  • Teamet udvides med én studievejleder (25 timer ugentligt).

  • Teamet får et øget fokus på studentertrivsel og vil styrke dialogen med fakultetets institutter i forhold til vejledning, karriere, internationalisering og trivsel.

  • Med virkning fra 2023 overtager teamet ansvaret for den faglige studiestart på fakultetets bacheloruddannelser.
Redaktionen afsluttet: 27.06.2022