Forskning og data som afsæt for højere trivsel blandt studerende

Af Tina Ellehuus Larsen, tila@sdu.dk, 04-04-2022

Projektet indeholder tre spor: Studieklubben, underviser-taskforces og kommunikation. De tre spor er udviklet på baggrund af aktuel forskning om faktorer, der påvirker studerendes trivsel, erfaringer fra SDU, AU og KU, samt de større rapporter, der findes om danske studerendes trivsel.

Baggrunden for trivselsprojektet er, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2020 uddelte trivselspuljer med formålet at finansiere pilotprojekter, der skulle ”afprøve forskellige tilgange til at styrke studerendes trivsel og opsamle viden om effekten af projekterne”. På SDU blev det besluttet, at studiemiljøundersøgelserne (SMU) skulle danne grundlag for projekterne på SDU. På NAT viser SMU’en, at de studerende trives rigtig godt på SDU, men på enkelte områder som stress i dagligdagen, ensomhed og forventninger, der er svære at håndtere, er der en del af de studerende, der har udfordringer. På NAT blev fokus lagt på bacheloren, nærmere bestemt 2. semester, hvor de studerende ikke længere følges tæt i studiestartsforløbet.

Projektet havde sin start i efteråret 2020 med trivselsstikprøver blandt de nye studerende, som udfyldte spørgeskemaer og optog videodagbøger om deres første tid på studiet. Efter en pause startede projektet igen op i efteråret 2021 med fokus på indsamling af forskning og rapporter om de faktorer, som påvirker studerendes trivsel. I januar 2022 blev to ud af tre indsatser så søsat – ét med de studerende som omdrejningspunkt og ét med underviserne som aktører.

Sara Thagaard Winther i Fakultetssekretariatet koordinerer arbejdet med trivselsprojektet, og hun fortæller, at det meste af efteråret og vinteren sidste år blev brugt på at indsamle forskningsdata.

– Vi ønskede at finde så meget viden og forskning om trivsel som muligt, så vi bedst kunne strikke initiativerne i trivselsprojektet sammen. Samtidig har vi haft en del dialog med de ansatte på fakultetet, som har kontakt med vores studerende, da de ved en masse om, hvad NAT-studerende er optaget af. Det tilsammen gør nu, at vi står med en studieklub, som er godt i gang, og en underviser taskforce, hvor BMB drager de første erfaringer på området, fortæller Sara Thagaard Winther.

Studieklubben

Studieklubben er et online tilbud for alle studerende fra årgang 2021, og den er således tilgængelig for ca. 500 studerende. Her får de studerende mulighed for at reflektere over og dermed normalisere nogle af de tanker og bekymringer, som kan opstå hos dem over deres studie og i livet i det hele taget. De studerende kan for eksempel deltage i afstemninger, hvor de kan se, hvad deres medstuderende har svaret, se videoer eller læse om temaet.

Fakultetssekretariatet udfylder temaerne, og de første temaer har været overspringshandlinger, karakterer, gruppearbejde, studieliv på budget og få mest ud af din tid. Fremtidige temaer vil blandt andet behandle temaer som eksamensnervøsitet, ensomhed og stress. De studerende får adgang til et nyt tema hver 14. dag i itslearning.

Camilla Gundlach er studievejleder på Det Naturvidenskabelige Fakultet, og hun har høje forventninger til studieklubben, da hun mener, den giver den enkelte studerende mulighed for at se de andres tanker og følelser. Dermed kan det implicitte gøres meget eksplicit.

– Fra studievejledningen hører jeg ofte sætningen ”alle de andre har meget lettere ved det” eller ”jeg er den eneste, der synes det er svært”. Det peger på, at mange studerende går rundt hver især med de samme følelser og tanker, og hvis man tror, man er den eneste, føles det ensomt. Med Studieklubben kan kulturen blandt de studerende måske ændres fra en perfekthedskultur til en kultur, hvor det er okay at stille spørgsmål og snakke om, når man synes, at noget er svært. Det er i hvert fald mit håb, siger Camilla Gundlach.

Studieklubben er en indsats, som forsøger at ramme ned i de studerendes liv med de rette tiltag på det rette tidspunkt. Det er nemt for den enkelte studerende at tilgå, når der er tid, og man kan vælge hele pakken eller de dele, der virker mest relevante for en i hvert modul.

– Trivsel på studiet og i løbet af uddannelsen skal tænkes ind i hverdagen, og det skal være en indsats over længere tid. Det er den kontinuerlige indsats, der virker, og ikke enkeltstående begivenheder. Det handler om at være med til at skabe en kultur, hvor de studerende tør bruge hinanden i snakke om tvivl og om det, man synes er svært, konkluderer Camilla Gundlach.

Det smarte ved Studieklubben er også, at det er et konkret output, der kan genbruges år for år og finjusteres i forhold til erfaringer og ændrede forhold på uddannelsen eller ungdomsårgangen.

Underviser-taskforces

To undervisere fra BMB har sagt ja til at være en del af en underviser-taskforce. I taskforcen udvælger og afprøver underviserne de interventioner for bedre trivsel, som giver allermest mening for dem og deres undervisning. Taskforcen mødes tre gange i et semester, inden arbejdet afsluttes og evalueres.

Postdoc Eva Bang Harvald valgte at fokusere på den personlige historie, som ofte ligger bag en biomediciners valg af studie, mens lektor Kim Ravnskjær til gengæld valgte at arbejde med feedback i sin undervisning.

– Som underviser er jeg meget optaget af, hvordan jeg bedst lærer sammen med mine studerende. Jeg tror på, at hvis vi kan møde hinanden endnu mere som mennesker med et fælles mål, og hvis vi kan vise en oprigtig interesse for hinanden, vil det motivere både de studerende men også mig selv som underviser. Derfor vil jeg gerne sætte mig selv mere i spil som underviser og afprøve, hvordan vi kan punktere vores nogle gange ret systemiske tilgang til undervisning og eksamen, siger Kim Ravnskjær.

Kim Ravnskjær fortæller, at i undervisningen på BMB bruger de ofte multiple-choice-spørgsmål, når de skal evaluere de studerende til eksamener, og at det kan skabe en distance mellem underviseren og de studerende.

– Her til foråret har jeg indført en ekstra undervisningsgang, hvor vi gennemgår spørgsmålene fra deleksamenerne med de studerende, og hvor vi sammen dykker ned i de sværere spørgsmål. Ved at gøre det er min forventning, at jeg bliver mere tilgængelig som underviser, og de studerende føler sig mere set i det, som betyder noget for dem. På den måde håber jeg, at vi kan imødegå de studerendes oplevelse af at være et nummer i rækken i det store SDU-system, og at det kan højne deres læring og trivsel, slutter Kim Ravnskjær.

Kommunikation

Det administrative spor i projektet om kommunikation er i sin meget spæde start. Projektet vil undersøge de informationer, de studerende har adgang til før studiestart og under studiestarten, og hvordan vi kan mindske kløften mellem de studerendes forventninger til det at være studerende på NAT, og den reelle dagligdag, de møder.

Prodekan Poul Nielsen er begejstret for de tre spor i trivselsprojektet, og han håber, det kan hjælpe med at forbedre de studerendes trivsel og dermed i sidste ende gøre, at de bliver på studiet.

– I fakultetets uddannelsesstrategi er et af målene at mindske frafaldet blandt vores studerende, og det mener jeg, at trivselsprojektet i høj grad bidrager til. Jeg kan godt lide tanken om, at online interventioner kan gøre en forskel for den måde, som de studerende tænker om dem selv og deres studie, og at det kan være med til, at de trives bedre på studiet.

Som prodekan men også som underviser ligger det ham meget på sinde, at de studerende trives.

– Jeg håber, at underviser taskforces kan være noget, som er med til at gøre opmærksom på, hvor stor en rolle underviserne rent faktisk spiller i de studerendes trivsel. Jeg ser meget frem til, hvilke resultater projektet kommer med, når det afsluttes til sommer, siger Poul Nielsen.