Skip to main content
DA / EN

Plagiattjek

Strike Plagiarism tjekker op mod 3 kilder: internet, forlagsmaterialer og andre institutioner med licens til systemet. Strike Plagiarism tjekker også op mod tidligere opgaver afleveret på SDU.

3 ting du skal vide om plagiattjek af eksamensopgaver i Strike Plagiarism

  1. Du skal selv tjekke plagiatrapporterne.
    Alle eksamensopgaver, der er afleveret i Digital Eksamen, bliver automatisk plagiattjekket i Strike Plagiarism. Men du er som underviser selv ansvarlig for at gennemse plagiatrapporten. Du bør altid gennemse rapporten, hvis plagiattjekket viser en høj overlapsscore, eller hvis du sidder med en opgave, hvor du får mistanke om plagiat.

  2. En høj overlapsscore behøver ikke være udtryk for snyd.
    Den kan også skyldes, at de studerende har mange citater i deres opgaver eller har samme bøger på litteraturlisten. Der kan også være store forskelle fra uddannelse til uddannelse – og fra kursus til kursus – i forhold til hvornår scoren er høj. Du er derfor nødt til at danne dig et overblik over, hvordan gennemsnittet er for den enkelte prøve, og så studere de opgaver, der skiller sig ud.

  3. Der er behov for mindre dokumentation, end du tidligere har været vant til.
    Hvis Strike Plagiarism allerede har fundet de problematiske afsnit, behøver du ikke markere op i kilder og indleverede opgaver, da plagiattjekrapporten kan udgøre dokumentationen, jf. punkt 2 nedenfor. Er der tale om plagiat fra fysiske kilder, skal du anvende den gamle metode.

Sådan tilgår du plagiatrapporterne

Når du er logget ind i Digital Eksamen, kan du i opgaveoverblikket se tekstlighed (i procent) ud for hver eksamensdeltager:

Når du klikker på pilen ved siden af scoren, åbner en liste over de afleverede dokumenter (selve opgaven samt eventuelle bilag). Når du klikker på dokumentnavnet, åbner Strike Plagiarism-rapporten for det pågældende dokument.

Hvad gør du, hvis du har mistanke om plagiat?

Hvis du som underviser, censor eller eksaminator har mistanke om plagiat, skal du kontakte studielederen for at få en faglig vurdering. Strike Plagiarism-analysen kan ikke stå alene.

Plagiattjek af opgaver, der er afleveret uden om Digital Eksamen

Hvis du ønsker plagiattjek af opgaver, der er afleveret uden om Digital Eksamen eller andre systemer, hvor der ikke foretages automatisk plagiattjek, kan du sende en mail med opgaven som vedhæftet fil til nat-eksamen@sdu.dk.

Når plagiatrapporten er klar, vil du modtage den på din e-mail. 

Har du brug for hjælp?

Kontakt Søren Sten Hansen, hvis du har spørgsmål til proceduren for, hvordan du indberetter plagiat.


Sidst opdateret: 22.03.2024