Skip to main content
DA / EN

Spørg brevkassen

Spørg brevkassen: Udendørsmøbler på SUND

Savner du også flere møbler i uderummene på SUND? Så kan du glæde dig over svaret i denne uges brevkasse.

Af SUND Kommunikation, , 23-05-2024


Spørgsmål til brevkassen:

Jeg glæder mig hver dag over at komme på arbejde i de flotte omgivelser, vi har fået i den nye SUND-bygning på campus i Odense. Nu er foråret kommet, og her er så mange skønne uderum og gårdhaver. Dejligt. Jeg vil gerne vide, om der er planer om flere udendørsmøbler, for eksempel i den store gårdhave foran auditorierne, så der er siddeplads til flere af os, der nyder at spise frokost udendørs med kollegerne?


Kære kollega

Tak for din henvendelse. Det er skønt at høre, at du nyder de flotte omgivelser ved den nye SUND-bygning på campus i Odense, og at du og dine kolleger gør brug af de forskellige uderum.

Din idé med flere udendørsmøbler, især i gårdhaven foran auditorierne, giver rigtig god mening. Vi har derfor sendt dit spørgsmål videre til Teknisk Service, som fortæller, at de i skrivende stund netop er i gang med at skaffe flere møbler.

For at gøre de rekreative områder endnu bedre, har de bestilt flere møbler, der matcher de nuværende, så det hele ser pænt og sammenhængende ud. Der kommer et ekstra sæt møbler til hver terrasse og fire nye sæt i gårdhaven foran auditorierne.

De nye møbler forventes at blive leveret og sat op i løbet af de næste 4-6 uger.

Vi håber,  de nye møbler giver bliver plads til, at endnu flere kan nyde frokosten i det fri.

Hilsen SUND Kommunikation

Spørg brevkassen

Få opklaret små og store ting om SUND. Det kan være om bygningerne, omgivelserne, sammenhængen med resten af SDU eller hvad der rører sig på fakultetet. Er der noget, du undrer dig over, så skriv til os i SUND Kommunikation. Vi udvælger de spørgsmål, vi vurderer, flest kan få glæde af at få svar på.

Skriv til os med spørgsmål til brevkassen

Redaktionen afsluttet: 23.05.2024