Navne
Charlotte Wien udnævnes til professor i forskningskommunikation ved Klinisk Institut, SDU
Charlotte Wien tiltræder den 1. juli 2022 som professor i forskningskommunikation ved OPEN Odense Patient data Explorative Network, Klinisk Institut
Det kan forekomme ikke at være en nyhed, for det gjorde hun også i 2018. Men dengang var det for det første kun som såkaldt 10% professor og med en tidsbegrænsning. I hendes nye job er det på fuld tid og uden tidsbegrænsning.
Der er tale om en ny stilling, der er oprettet for at imødekomme det stadig stigende behov for forskning i, hvordan sundhedsvidenskabelige forskere mest hensigtsmæssigt kommunikerer deres resultater, så de kommer så mange mennesker som muligt til gode.
Forskere, lægfolk, politikere og bevillingsgiver spørger i disse år sig selv, om de seneste årtiers fokus på publicering i internationale toptidsskrifter har betydet et tab af kommunikation af forskningens resultater i bredere kredse, således at forskning, der kunne komme borgerne til gode, aldrig eller først sent når derud, hvor resultaterne gavner i hverdagen.
De seneste par års pandemi har vist med al tydelighed, hvor vigtigt kvalificeret sundvidenskabelig forskningskommunikation er. En række danske forskere har gjort en forbilledlig indsats de seneste år, og bl.a. derfor har sundhedsvidenskabelig forskningsformidling momentum i disse år.
Mød forskeren
Charlotte Wien, professor i forskningskommunikation ved OPEN og Klinisk Institut, SDU
”Jeg glæder mig meget til at samarbejde med de sundhedsvidenskabelige forskere på Klinisk Institut på SDU, der vil lege med mig og vil hjertens gerne samarbejde om udviklingen af work packages i forbindelse med fondsansøgninger, siger Charlotte Wien
Charlotte Wien har sammen med en gruppe folkesundhedsvidenskabsforskere ved Arctic University i Tromsö været med til at hjemtage en bevilling på 50 mio. NOK. Det var netop kommunikationsdelen af projektet, der var den udløsende faktor for bevillingen.
I EU-regi pågår der i øjeblikket et arbejde, der har til hensigt at sikre, at en større del af forskeres formidlingsaktiviteter anerkendes som meriterende: Det være sig aktiviteter i videnskabelige medier, traditionelle massemedier og på sociale medier. I dag er det primært publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter, der tæller.
Noget tyder på, at et regulært paradigmeskifte er på vej. Med et sådant følger også en masse spørgsmål som fx, hvordan det kan sikres, at såvel forskere som medier omgås hinanden på etisk ansvarlig vis og også her er der masser at tage fat på i form af udvikling af koncepter for ansvarlig omgang med medierne. Så der er nok at tage fat på for den nye professor i forskningskommunikation.