Skip to main content
SDU Bevæger Sig

Få hjælp til at træne intelligent

Er du øm i nakke, skuldre og ryg? Så er det måske tid til lidt intelligent træning. SDU Bevæger Sig står klar på Campus Odense i næste uge for at hjælpe dig i gang.

Af Bente Kjær, 07-11-2022

"Intelligent træning" er en pakke af korte og nemme øvelser målrettet dig, der har et stillesiddende arbejde.

Øvelserne hjælper med at forebygge skader og smerter, særligt i nakke, ryg og skuldre - og du kan lave dem ved dit bord i dit almindelige tøj.

SDU Bevæger Sig har sammen med Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet fokus på at udbrede kendskab til netop disse øvelser blandt SDU's mange ansatte.

De står derfor klar til at tage imod dig foran:

  • Winter Garden på Campus Odense den 17. november fra 11-14.

Her kan du få:

  • En gratis træningselastik, så du kan komme i gang.
  • Billeder af øvelserne lige til at hænge op på kontoret til inspiration.

Du kan desuden finder alle øvelserne i en række korte videoer her.


HUSK også at tilmelde dig ”Månedens Aktivitet” i november:

  • Denne måned er alle SDU-ansatte inviteret til Floorball.
  • Det foregår torsdag den 29. november fra 14.00 - 16.00.
  • Tilmeld dig her

Om SDU Bevæger Sig:

SDU Bevæger Sig' er et Citizen Science-projekt, der skal bidrage til at skabe en kultur med mere bevægelse i hverdagen for ansatte og studerende på SDU.

Projektets formål er dels at øge opmærksomheden på vigtighed og effekter af bevægelse i løbet af studie- og arbejdsdagen og dels at skabe rummet til flere bevægelsesaktiviteter.

Læs mere om SDU Bevæger Sig her.

Redaktionen afsluttet: 07.11.2022