Skip to main content

Navnenyt

Legat og hæderspris til Søren Thorgaard Skou for forskning i træning som behandling af kronisk sygdom

Professor og forskningsleder Søren Thorgaard Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus, er blevet tildelt Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning.

Legatet består dels af en personlig hæderspris som belønning for en fremragende indsats som forsker, og dels af støtte til fremtidig forskning inden for artrose.

- Legatet skal gå til yderligere forskning inden for træning som forebyggelse og behandling med henblik på at forbedre livet for de mange mennesker i Danmark og på verdensplan, der lider af kronisk sygdom, fortæller Søren Thorgaard Skou.

- Jeg er enormt stolt over at modtage Dannin-legatet og ser det som en stor anerkendelse af den forskning, jeg har lavet med en lang række gode og dygtige kollegaer i de sidste mange år.

Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning blev stiftet i 1978 på baggrund af kapital, som Leo Dannin efterlod sig ved sin død i 1971. Midlerne tildeles forskning i lægevidenskab og tandlægevidenskab samt naturvidenskab og teknik.

Legatet er på 300.000 kr. øremærket forskning og 50.000 kr. som en personlig hæderspris.

Mød forskeren

Søren Thorgaard Skou er professor og forskningsleder ved fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 23.03.2023