Skip to main content

Nye parkeringsregler i Winsløwsparken

Pr. 1. november 2021 ændres parkeringsreglerne på J. B. Winsløws Vej 9 samt 15-25

For at prøve at afhjælpe det store pres der er på SDU’s parkeringsområder i Winsløwparken har Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet og Teknisk Service udarbejdet nedenstående nye parkeringsregler.

Med de nye regler ophører alle tidligere udstedte p-tilladelser. Det er allerede nu muligt at rekvirere/søge om en ny tilladelse.

Fremadrettet er det kun muligt at registrere én bil pr. ansat. Du skal registrere dig online via parking.sdu.dk
Hvis du skifter registreringsnummer (fx får ny bil eller benytter anden bil), skal du huske at redigere dette via linket. Det er dit ansvar, at det korrekte registreringsnummer er angivet ved ParkCare.
Parkeringsregistreringen er gyldig i den periode, hvor du er tilknyttet SDU. Ved endt ansættelseskontrakt vil gyldigheden automatisk udløbe.

Det er ligeledes besluttet, at gæsteparkeringen nedsættes fra 4 til 3 timer.

Ansatte med fysisk arbejdsplads på Campusvej skal fremadrettet benytte sig af gæsteparkering (Ipads).

Se mere om parkeringsreglerne her:
https://www.sdu.dk/da/service/vejviser/odense/winsloewparken/p-regler_winsloewsparken

Redaktionen afsluttet: 11.10.2021