Skip to main content
DA / EN

Mekanisk værksted

Vi udvikler, opfinder, modificeret og fremstiller alle former for videnskabeligt udstyr – ofte i tæt samarbejde med de forskere og studerende, der har brug for udstyr, som ikke umiddelbart kan købes som færdige produkter.

Når tiden tillader det, reparerer vi også almindeligt forekommende laboratorieudstyr.

Når du kommer til os, tag gerne en skitse med – det behøver ikke være noget, der er gjort en masse ud af.

Vi tegner for det meste alligevel projektet op i 3D, idet vi skal alligevel bruge de forskellige parter til at lave værktøjsbaner. Efter de er tegnet i 3D er det meget nemt for dig at se, hvordan det endelige resultat vil blive, og vi kan nemt rette det til, hvis der skulle være behov for det.

Hele historien

Når du bestiller en opgave, er det meget vigtigt, at vi får at vide, hvor og hvordan det skal bruges, hvilket miljø det skal anvendes i, såsom temperatur, basisk eller syre, elektriske egenskaber, saltvand, kulde, varme etc., da det er afgørende for materialevalget. Eller skal det sendes et eller andet sted hen? Hvordan skal det pakkes ned, vægt, længde osv.?

Kom i god tid

Det er utroligt vigtigt, at du kommer i god tid. Vi har mange brugere, og nogle opgaver er meget tidskrævende. Nogle materialer kan også være svære at skaffe fra dag til dag.


Vi reparerer en bred vifte af forskelligt laboratorieudstyr i tæt samarbejde med El-værkstedet:

  • centrifuger
  • gel-kar
  • bordautoklaver
  • vakuumpumper

Vi reparerer dog ikke på udstyr, der er i for ringe stand.

Husk at rengøre apparatet, inden du indleverer det til reparation.

 

Sidst opdateret: 06.02.2023