Error while rendering view [ContentPage Breadcrumbs].

Bemanding og vagter

Betjente og andre fagspecifikke funktioner

Teknisk Service vurderer fra arrangement til arrangement, om der er behov for fagspecifikke personer fra Teknisk Service til rådighed under arrangementet fx betjente, elektrikere, VVS’er eller lignende. Ligeledes afgør Teknisk Service, om personerne skal være til stede fysisk på SDU eller til rådighed via tilkald.

Er arrangementet en del af ordinær drift, hvor SDU-medarbejdere er vært, vil du ikke skulle afholde omkostningerne i forbindelse med dette. Hvis arrangementet ikke er en del af ordinær drift eller fx er et eksternt arrangement, vil du selv skulle afholde omkostningerne i denne forbindelse.

Vagter

Teknisk Service er ansvarlig for vagtservice på SDU’s områder. Læs mere om den daglige vagtservice her.

Du kan bestille vagtydelser til arrangementer eller andre opgaver uden for almindelig arbejdstid. Omfang og mulighed skal du afstemme med Teknisk Service via 8888@sdu.dk

Teknisk Service kan i nogle tilfælde, uagtet anmodning fra arrangøren, finde det nødvendigt med vagtopsyn under arrangementer. Bemærk at du selv skal afholde omkostningerne.

Sidst opdateret: 10.12.2025