Du ved sikkert at et godt password er vigtigt, og formentlig har SDU IT også gennem tiden bedt dig om at skifte password, fordi det ikke var sikkert nok. Men et godt password alene er desværre ikke nok. Derfor har SDU siden 2020 kørt med MFA (Multifactor Authentication) på SDU's enheder samt ved brugen af interne SDU-services. MFA fungerer som supplement til din adgangskode, hvor kombinationen af både adgangskode og en anden faktor - typisk din mobiltelefon - giver markant større sikkerhed for, at kun du kan logge ind på din SDU-konto.
Baggrunden for stramning af MFA
Vi befinder os i en usikker tid med krig i Europa og stigninger i antallet af hackerangreb. Denne cybertrussel har udviklet sig til et grundvilkår for danske virksomheder, myndigheder og institutioner, og er derfor også noget, der bliver taget meget alvorligt på SDU. Med fokus på, hvordan vi beskytter os tilstrækkeligt imod disse hackerangreb, er vi nødsaget til at indføre en række tiltag.Dette vil betyde, at du alt efter hvilken enhed, du anvender på SDU, samt hvilke services du ønsker at tilgå, vil blive afkrævet MFA-login hyppigere end før. Dette er desværre en nødvendighed, og det vil kræve, at du logger på med MFA - måske gentagne gange. Vi beklager meget de gener dette giver, men vi håber på forståelse for, at SDU IT gør hvad der er nødvendigt for at holde SDU sikkert.Oplever du problemer med brugen af MFA, skal du kontakte Servicedesken på tlf. 6550 2990. Vi vil gøre vores bedste for at få bragt dit SDU IT-udstyr i en tilstand, hvor MFA ikke bliver en dagligt generende faktor for dig.
Hvis du ikke allerede anvender Autenticator-app'en på din mobiltelefon til MFA-login, bør du opsætte det snarest muligt.
Se hvordan du opsætter Autenticator-appen på din telefon her
Er din Microsoft Authenticator App’en allerede konfigureret, gå venligst til trin 7.
Microsoft kræver en såkaldt 2-faktor godkendelse, når du logger ind på en ny computer eller et fremmed netværk. Typisk vil du modtage en påmindelse i form af en kode som skal indtastes til at verificere din brugerkonto. Har du skiftet telefonnummer for nyligt, kan der opstår udfordringer her. Kontakt os venligst på mail servicedesk@sdu.dk.Microsoft Authenticator App’en muliggør en verificering af din konto med en app.
1. Klik indledningvist her og log ind med dit SDU-brugernavn og dertilhørende password.
2. Når du er logget ind, vil du blive mødt af nedenstående besked;
3. Tryk dernæst på ’Next’.
4. Efterfølgende vil denne besked dukke op. Vælg ’Mobile app’ i menuen øverst og klik derefter på ’Receive notifications for verification’.
5. Klik herefter på den blå boks, ’Setup’.
6. Download dernæst applikationen ’Microsoft Authenticator’ på din telefon og installer denne.
7. Vælg ’Tilføj ny konto’ og vælg derfra ’Arbejds- eller skolekonto’.
8. Kameraet åbner inde i app’en, og du kan nu scanne QR-koden på din computer (den nedenstående QR-kode kan ikke anvendes, da denne blot anvendes til guiden)
9. Når koden er godkendt vises en 6-cifret kode. Denne anvendes når du fremover skal godkende login fra en ny og ukendt computer.
10. Klik på herefter på ’Next’. Ved siden af den blå ’Setup’-knap, vil du kunne se påmindelsen; ’Checking activation status’. Afvent venligst, at denne bliver færdig, og du vil få beskeden; ’Mobile app has been configured for notifications and verification codes’.
Vær opmærksom på, at dette kan tage længere tid. Luk derfor ikke vinduet ned.
11. Klik på dernæst ’Next’, og du vil blive bedt om at acceptere en notifikation på din telefon i Microsoft Authenticator-appen. Se nedenstående illustration. Vælg derefter ’Godkend’.
12. Når du har godkendt, bliver du viderestillet til siden, som du kan se i illustrationen nedenstående. Hvis opsætningen er korrekt sat op, bør din telefon stå nederst på siden.
13. Vælg dernæst ’Notify me through app’ på listen øverst og sæt flueben i boksen; ”Authenticator app or Token”, som du ser nederst på siden.
14. Hvis dette er muligt, klik efterfølgende på ’Save’ - ellers kan vinduet lukkes ned.
15. Microsoft Authenticator-App'en er nu sat op. Næste gang du logger ind fra en ny IP-adresse eller en fremmed computer , bliver du bedt om at anvende en 6-cifret kode fra app’en i stedet for at modtage en SMS.
Installation af Yubi-key/Fido-key
1. Tilslut allerførst din Yubi/Fido-key til computeren
2. Log dernæst ind her.
3. Vælg efterfølgende ’Tilføj loginmetode’
4. Klik herefter på ’Sikkerhedsnøgle’
5. Vælg til sidst USB-enheden og konfigurationen kan gennemføres
Fremover vil du kunne vælge Yubi/Fido-key som godkendelsesmetode ved login, hvor MFA kræves.SDU IT er gået over til en mere sikker løsning kaldet; 'Windows Hello for Business' hvilket kræver en opsætning på ny. PIN-koden på Windows 10 vil derfor også skulle opsættes igen.
En kort forklaring af Windows Hello
'Windows Hello' er med til at gøre anvendelsen af PIN-koder på en Windows-computer mere sikker. Derfor vil SDU IT benytte 'Windows Hello', som er en moderniseret måde at benytte fingerprint eller andre login-metoder på. Det er med andre ord et skridt i retningen af en fremtid uden adgangskoder. Microsoft har derudover øget minimumskravene på Windows 10-computerne. Dette indebærer, at computere med et ældre hardwaresystem ikke kan understøtte Windows Hello.Vær opmærksom på dette: Når opsætningen er færdig, kan der gå op til 30 min før, at din nye PIN-kode virker. Ældre computere vil ikke blive berørt af dette og vil forsætte som de plejer.
1: Når du logger ind på din computer første gang, vil du få denne besked. Tryk her på ’OK’.
2: Ved opsætningen, vil du blive spurgt om at bekræfte din identitet ved en MFA-godkendelse. Det ser således ud:
3: Opsæt nu den nye PIN-kode. Kravet til PIN-koden er 6 tal.
Nogen vil opleve, at de har muligheden for at opsætte deres fingerprint. Følg blot guiden som vist på skærmen.
4: Tryk dernæst ’OK´. Herefter vil Windows fortsætte til skrivebordet.
Kendte fejl og løsninger
Hvis din computer ikke understøtter den nye opsætning, vil du blive mødt af nedenstående besked:
Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis din computer kører på en ældre hardware på mail servicedesk@sdu.dk eller tlf. 6550 2990.
Notifier hjælper dig med at holde din Mac opdateret og melder sig med en pop-up besked, når der ligger en godkendt opdatering fra SDU som kræver din opmærksomhed.
Notifikationerne vil altid have relevans for den pågældende Mac, du arbejder på. Notifikationerne kan ligeledes påminde dig om andre opdateringer, der er tilgængelige på din Mac.
Nogle ændringer kan du installere uden, at du behøver at foretage dig noget mens andre kræver en handling fra dig.
Når der kommer en notifikation om, at du skal foretaget dig noget, vil denne altid fremhæves med nedenstående ikon. Her er man ligeledes sikker på, at opdateringen er troværdig og opsat af SDU IT.
Notifikationerne kan forekomme i forskellige udgaver. Det kan eksempelvis udspille sig gennem en 'reel'-notifikation i macOS’ notifikationscenter, som vil poppe frem i øverste højre hjørne af din skærm:
Der kan ligeledes optræde en decideret popup, der kræver en aktiv handling fra dig. Et eksempel herpå kan være opdatering af macOS:
Den sidste form for notifikation du kan modtage, kan eksempelvis være en anden form for en wizard, der guider dig gennem en række steps eller forklaringer til en udfordring, vi skal have din hjælp til at installere. Det kan bl.a. være indrulning af din Mac i JAMF som er vores værktøj til at administrere Macs på SDU.
Har du spørgsmål til ovenstående er du mere end velkommen til at kontakte os på mail servicedesk@sdu.dk eller tlf. 6550 2990.
SDU benytter sig af Multifactor Authentication (MFA) på forskellige IT-løsninger og servicesider. Du kender det fra MitID hvor du, ud over brugernavn og personlig adgangskode, ligeledes skal anvende et papkort med koder eller en app til at få adgang til forskellige services.
Du har mulighed for at lave denne ekstra login på tre forskellige måder:
1. Med Microsoft Authenticator-appen. Anbefales da det giver den bedste oplevelse, og da du undgår at taste en længere adgangskode.
2. Modtage en SMS med en kode
3. Modtage et opkald hvor du skal bekræfte login med tryk på #
For at bruge appen, skal du først ind på aka.ms/mfasetup og vælge ’Mobilapp’ som kontaktmetode, og vælg derefter ’Konfigurer mobilapp’
Sidst opdateret: 07.02.2024