IT
Error while rendering view [ContentPage Breadcrumbs]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.

MFA på SDU

Du ved sikkert at et godt password er vigtigt, og formentlig har SDU IT også gennem tiden bedt dig om at skifte password, fordi det ikke var sikkert nok. Men et godt password alene er desværre ikke nok. Derfor har SDU siden 2020 kørt med MFA (Multifactor Authentication) på SDU's enheder samt ved brugen af interne SDU-services. MFA fungerer som supplement til din adgangskode, hvor kombinationen af både adgangskode og en anden faktor - typisk din mobiltelefon - giver markant større sikkerhed for, at kun du kan logge ind på din SDU-konto.

 

Baggrunden for stramning af MFA

Vi befinder os i en usikker tid med krig i Europa og stigninger i antallet af hackerangreb. Denne cybertrussel har udviklet sig til et grundvilkår for danske virksomheder, myndigheder og institutioner, og er derfor også noget, der bliver taget meget alvorligt på SDU. Med fokus på, hvordan vi beskytter os tilstrækkeligt imod disse hackerangreb, er vi nødsaget til at indføre en række tiltag. 
 
Dette vil betyde, at du alt efter hvilken enhed, du anvender på SDU, samt hvilke services du ønsker at tilgå, vil blive afkrævet MFA-login hyppigere end før. Dette er desværre en nødvendighed, og det vil kræve, at du logger på med MFA - måske gentagne gange. Vi beklager meget de gener dette giver, men vi håber på forståelse for, at SDU IT gør hvad der er nødvendigt for at holde SDU sikkert.

 

Oplever du problemer med brugen af MFA, skal du kontakte Servicedesken på tlf. 6550 2990.  Vi vil gøre vores bedste for at få bragt dit SDU IT-udstyr i en tilstand, hvor MFA ikke bliver en dagligt generende faktor for dig. 

 

Hvis du ikke allerede anvender Autenticator-app'en på din mobiltelefon til MFA-login, bør du opsætte det snarest muligt.

Se hvordan du opsætter Autenticator-appen på din telefon her

 

Sidst opdateret: 07.02.2024