Grafisk Center
Bestilling og betaling af print
Grafisk Center er SDU’s interne trykkeri og leverer tryksager til ansatte, studerende og samarbejdspartnere. Her kan du læse, hvordan du bestiller og betaler for printopgaver.
Information om personlig betjening og leveringstider
Grafisk Center er midlertidigt lukket for personlig betjening på grund af stor ordretilgang. Alle henvendelser skal ske via mail til grafiskcenter@sdu.dk eller efter aftale.
Der må forventes længere leveringstid end de annoncerede produktionstider. Planlæg derfor gerne din bestilling i god tid. Ved akutte trykopgaver henvises der til eksterne trykkerier, fx Stibo Complete eller Vester Kopi.
Grafisk Center håndterer printopgaver, der er direkte relateret til SDU’s aktiviteter. Private opgaver modtages ikke. Bestilling foregår via vores webshop, og vi modtager ikke ordrer pr. mail.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på grafiskcenter@sdu.dk.
-
Hvem kan få hjælp?
-
Hvad kan jeg få hjælp til?
-
Hvordan gør jeg filer klar til print?
-
Hvordan får jeg trykt min ph.d.-afhandling?
-
Produktion og levering
-
Retningslinjer for kopiering
Klar til at bestille print?
Bestil opgaver, der ikke findes i webshoppen (mod betaling)
Gør din tryksag mere bæredygtig
Hos Grafisk Center tager vi ansvar for miljøet – og du kan også gøre en forskel med dine valg.
Det gør vi
Vi har fokus på at reducere klimaaftrykket fra vores tryksager. Vi printer på bæredygtigt papir med branchens laveste CO₂-udledning og tilbyder fleksibel produktion og genoptryk, så du kun bestiller det, du har brug for. På den måde undgår du unødvendige lagre, som koster både penge og ressourcer.
Vi genbruger materialer som papkasser og roll-ups. Du kan aflevere dine brugte roll-ups inkl. transporttasker og papkasser i god stand, så vi kan bruge dem igen. Når du bestiller en ny roll-up, kan du vælge en genbrugskassette - det er både billigere og bedre for miljøet.
Det kan du gøre
Som kunde kan du mindske klimaaftrykket ved at tænke over papirvalg og gramvægt:
Papirvalg: Genbrugspapir er vores mest klimavenlige løsning. Silkemat papir ligger midt på skalaen, mens almindeligt kopipapir kræver mest energi at producere.
Gramvægt: Vælg den gramvægt, der passer til opgaven - hverken mere eller mindre. Hvis du for eksempel vælger 130 g papir i stedet for 100 g 'bare for en kraftigere kvalitet', øger du miljøbelastningen med 30 %.
Er du i tvivl om papirtype eller gramvægt, er du altid velkommen i Grafisk Center for at se prøver og få rådgivning.
Midlertidigt lukket for personlig betjening
Grafisk Center er midlertidigt lukket for personlig betjening.
Alle henvendelser skal ske via mail eller efter aftale.
Pick up zone
Afhentning af tryksager kan fortsat ske via pick up-zonen (for enden af Stenten, ned ad trappen).