Skip to main content
Servicesider

Send din kommentar

Til ph.d.-studerende

Skabelon til ph.d.-afhandlinger og videnskabelige posters

Når du skal igang med at skrive din ph.d.-afhandling eller designe
en videnskabelig poster, så anbefaler vi at du benytter følgende skabeloner:

Skabelonerne følger SDU´s designguide og kan benyttes,
hvis du har brug for hjælp til opsætningen af dit indhold.

Opsætning af ph.d.-afhandling uden skabelon

Hvis du ikke har brugt en af SDU´s skabeloner til opsætning af din
ph.d-afhandling, så skal du være opmærksom på følgende:

  • En ph.d.-afhandling i formatet A4, kan vi tilpasse til bogformatet
    17 x 24 cm. Når vi "tilpasser" filen betyder det, at vi printer din
    afhandling i 80%. Det er derfor en god idé at lave et testprint
    af nogle enkelte sider i 80%, så du kan se om din tekst bliver for lille.
    Hvis du bruger fonten Times New Roman i skriftstørrelse 12,
    så vil det ca. svare til en skriftstørrelse 10.
  • Marginer skal være min. 2 cm på alle 4 sider af din tryksag.
  • Sidetal placeres enten centreret i bunden af siden,
    eller skiftevis i højre og venstre side.

Vi anbefaler, at du bruger fonten Times New Roman til dit indhold
i min. skriftstørrelse 12, og  fonten Arial til overskrifter.

Bestilling af omslaget til din ph.d.-afhandling

Alle ph.d.-afhandlinger skal have et omslag.
Omslaget er designet i overensstemmelse med SDU´s designguide,
og du kan vælge mellem 10 farver (se eksempler og farver her). 

Du skal selv udfylde skabelonen til dit omslag i vores webshop.
Husk at læse grundig korrektur på dit omslag inden du godkender det, da du
vil blive opkrævet omkostningerne for evt. omtryk pga. fejl i dine indtastninger

Bestilling af din printede ph.d.-afhandling inkl. prøvetryk

Alle Ph.d. studerende kan få trykt op til 100 stk. Ph.d. bøger gratis.
Bestil med omtanke og bestil kun det antal, du skal bruge.
Du skal bruge din SDU mailkonto for at bestille i vores webshop.

Du har mulighed for at få et prøvetryk, så du kan
se afhandlingen igennem, inden vi trykker hele bestillingen.
Når du bestiller din afhandling i vores webshop (hele oplaget),
så vælger du blot i dropdown-menuen, at du ønsker et prøvetryk.
Herefter vil du få et eksemplar til kontrol, og vi afventer herefter
din godkendelse, inden vi trykker hele oplaget.

Vi trykker kun PDF-filer, så husk at konvertere din fil til en PDF
inden du sender den til tryk. Har du lavet din fil i PowerPoint,
skal du vælge "Gem som Adobe PDF", hvis muligt.

Produktions- og leveringstid af ph.d.-afhandlinger

Produktionstiden er ca. 6-10 hverdage for ph.d.-afhandlinger.
Ønskes prøvetryk kan produktionstiden være længere, især hvis
prøvetrykket skal sendes med post. Vi går ikke videre med
produktionen af din afhandling, før prøvetrykket er godkendt. 

Leveringstiden kommer oveni produktionstiden.
Under leverings- og produktionstider kan du se vores
leveringstider og hvor vi leverer til.

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på, hvordan du får et ISBN nummer, ophavsret på tekst og billeder m.m.

Klik her

Forskningsformidling

Her finder du yderligere information og værktøjer til konferencematerialer og events.

Klik her

Sidst opdateret: 04.10.2024