Spring til hovedindhold
DA / EN

Ansættelsesudvalgets sammensætning

Om sammensætning af ansættelsesudvalget

Et bredt sammensat ansættelsesudvalg bidrager til, at de kompetencer og kvalifikationer, der er prioriteret i stillingsopslaget, vurderes fra flere relevante perspektiver.

Væsentlige interesser skal være repræsenteret.

Det anbefales, at alle ansøgere møder det samme ansættelsesudvalg for at understøtte en ensartet og fair vurdering.

Overvejelser ift. ansættelsesudvalget:

  • Relevant faglig bredde (ift. stillingsniveauer) – både yngre og senior VIP og evt. TAP-ansatte
  • Diversitet (så vidt muligt både mænd og kvinder repræsenteret ved flere personer i udvalget)
  • Viden om stillingens forsknings-, undervisnings- og administrative opgaver
  • Organisatoriske perspektiver
  • Relevante medarbejdere fra andre institutter, fakulteter eller samarbejdspartnere

Sikr deltagelse gennem hele ansættelsesprocessen

Ved nedsættelsen af udvalget bør det sikres, at medlemmerne har mulighed for at deltage i både forberedende møder og ansættelsessamtaler.
 

Stillingsbetegnelse

Medlemmer af ansættelsesudvalget

 
Faste VIP hovedstillinger:

  • Professor
  • Klinisk professor
  • Lektor på forfremmel- sesprogrammet
  • Lektor/seniorforsker
  • Klinisk lektor
  • Tenure Track adjunkt


Ansættelsesudvalgets sammensætning ved rekruttering til faste VIP-stillinger er som udgangspunkt:

  • Dekan/prodekan (forperson)
  • Institutleder (eller anden af dekanen udpeget leder)
  • Studieleder/viceinstitutleder for uddannelse
  • Forperson for bedømmelsesudvalg
  • Videnskabelig medarbejder med særlig indsigt inden for fagområdet.

 Herudover kan der suppleres med yderligere fagkyndige medarbejdere.              

 
Øvrige VIP-stillinger

  • Adjunkt/forsker (tidsbegrænset)
  • Postdoc
  • Ph.d.-stipendiat
  • Videnskabelig assistent
  • Studieadjunkt
  • Studielektor,
  • Seniorrådgiver
  • Klinisk assistent
  • Klinisk adjunkt
  • Klinisk lærer (Tandlæge)
  • Specialtandlægekandidat
  • Afdelingstandlæge
  • Psykologisk kandidatstilling


Ved rekruttering efter opslag til øvrige VIP-stillinger består ansættelsesudvalget som udgangspunkt af:

  • Institutleder (eller anden af institutlederen udpeget leder)
  • Forperson for bedømmelsesudvalg / fagkyndig bedømmer
  • Faggruppeleder/sektionsleder eller øvrig fag- kyndig medarbejder, der mindst er på lektor-niveau.
  • Studieleder eller anden medarbejder med tilsvarende undervisningsfaglig indsigt ved stillinger som adjunkt, forsker, studieadjunkt og studielektor.

 Herudover kan der suppleres med yderligere fagkyndige medarbejdere.

 
DVIP

  • Ekstern lektor
  • Undervisningsassistent
  • SUL undervisningsassistent
  • Hjælpelærer/instruktor
  • Klinisk lærer (timeløn)


 
Ved rekruttering efter opslag til DVIP-stillinger består ansættelsesudvalget som udgangspunkt af: 

  • Institutleder eller studieleder (hvis studieleder er ansættelsesbemyndiget leder)
  • Forperson for bedømmelsesudvalget / fagkyndig bedømmer

Herudover kan der suppleres med yderligere fagkyndige medarbejdere.

Ledelsen kan uddelegere varetagelse af rekrutteringsprocessen på DVIP-området til en medarbejder på mindst lektor-niveau, der håndterer ansættelsesudvalgets opgaver og bedømmelsesudvalgets opgaver, og som ved afslutning af rekrutteringsprocessen udarbejder en indstilling om ansættelse til den ansættelsesbemyndigede leder.