Half Double er udviklet af Aarhus Universitet og Industriens Fond i samarbejde med en række konsulentvirksomheder. Metoden er testet og valideret gennem adskillige projekter i forskellige brancher og projekttyper.
Effekt, Flow og Lederskab
Half Double fokuserer på tre kerneelementer: Effekt, Flow og Lederskab.
Effekt:
Formålet med Effekt er at skabe adfærdsændringer, interessenttilfredshed og forretningseffekt. Fokus er på effekten frem for leverancerne. Opgaven skal ikke bare leveres; den skal skabe værdi.
Flow:
Formålet med Flow er at skabe ‘Høj intensitet og hyppige interaktioner, der sikrer kontinuerlig fremdrift’ samt hurtige læringsforløb.
Fokus er her på projektets fremdrift.
Lederskab:
Formålet med Lederskab er at lette rejsen mod målet (omfavne usikkerhed og frigøre personers potentiale), sikre fælles vision via et tæt samarbejde med alle involverede (særligt nøgleinteressenter og projektteam) og ved at sikre, at alle er tilfredse med resultaterne, og hvordan de blev opnået. Fokus er på, at lederskabet i projektet foregår i tæt interaktion mellem projektejer og projektleder.
Værktøjer
Til hvert af de tre kerneelementer hører tre værktøjer, som er designet til at hjælpe med at gennemføre projekter ud fra Half Double-tilgangen:
1. Effekt kort og effektmålinger
2. Effektbaseret løsningsdesign
3. Pulstjek
4. + 50% allokering
5. Visuel planlægning
6. Rytme i nøglehændelser
7. Aktiv ejerskabstilgang
8. Samarbejdsorienteret lederskab
9. Reflekterende og agile tankegange
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om Half Double metoden, så deltag i Projekt- og Porteføljenetværkets arrangement torsdag d. 21. november kl. 9.00-12.00 i Dialogen på SUND. Her vil du få kendskab til metoden og konkrete værktøjer til at inddrage Half Double elementer i din projektledelse..
- Kontakt Email: bhp@sdu.dk